Lægeforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og autorisationsloven (national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen og initiativer til bedre lægedækning

22. februar 2023

Lægeforeningen, inklusive Foreningen af Speciallæger, herunder FAPS, Yngre Læger og PLO sender hermed et fælles høringssvar vedrørende høringen om ændringen af sundhedsloven. Der henvises endvidere til PLO’s høringssvar.

Lægeforeningen er glad for, at regeringen nu skaber de lovgivningsmæssige rammer for nationale kvalitetsplaner i det nære sundhedsvæsen. Pt. er kvaliteten i de kommunale sundhedstilbud meget forskellige og uensartede, og det betyder, at patienterne får behandling og tilbud af forskelligt omfang og kvalitet, og det vanskeliggør arbejdet med at skabe gode patientforløb på tværs af sektorer og sikre en omstilling af sundhedsvæsenet.

Kvalitetsplaner med forpligtende kvalitetsstandarder og anbefalinger er et vigtigt element, hvis det skal lykkes at omstille sundhedsvæsenet, så flere opgaver kan løses i primærsektoren frem for på sygehusene, og det desuden skal lykkes at få forebygget indlæggelser og genindlæggelser.

Speciallægerne og overlægerne på de danske hospitaler bidrager gerne til denne omstilling ved blandt andet at yde lægefaglig rådgivning mv. til kommunerne. Lægerne er vant til at rådgive og uddanne andre læger og faggrupper, og det vil kunne udbredes til også at omfatte uddannelse af personaler uden for sygehusene, herunder i almen praksis, øvrige praktiserende sundhedspersonaler, samt sundhedspersonale ansat i kommunerne. Dog bør der tages højde for rådgivnings- og uddannelsesfunktionen i lægernes konkrete arbejdstilrettelæggelse, således at der afsættes tid hertil.

Med den store mangel på speciallæger er det samtidig afgørende, at ressourcen bruges klogt, fx ved at speciallægerne primært stiller deres ekspertise til rådighed via virtuelle, digitale og telefoniske løsninger fremfor ved udgående tidskrævende funktioner.

Lægeforeningen er helt enig i, at muligheden for det tværkommunale samarbejde om ydelserne i hjemmesygeplejen og de kommunale akutfunktioner skal styrkes. Vi ser generelt, at de lovgivningsmæssige rammer i højere grad understøtter mulighederne for fleksibel arbejdstilrettelæggelse og bedre samarbejde, både på tværs af kommuner og på tværs af kommuner og regioner.

Godt med nye initiativer, der skal understøtte bedre lægedækning

Lægeforeningen hilser velkommen, at sundhedslovens § 227, stk. 5 ændres, så regionsrådet vil kunne etablere en regionsklinik uden at gennemføre et udbud efter stk. 3 først. Med lovforslaget slås det fast, at praktiserende læger med ydernummer stadig er ankeret og førstevalget, når det gælder almenmedicinske tilbud til borgerne. Da der er mangel på praktiserende læger, særligt i visse egne af landet, kan det være nødvendigt, at regionerne driver almenmedicinske lægetilbud. Med lovforslaget gøres dette mere smidigt både processuelt og tidsmæssigt. Dette er fornuftigt, i og med at det af lovforslaget også fremgår, at er der en praktiserende læge (eller flere), som ønsker at overtage regionens klinik, skal der indgås aftale om overdragelse inden for rimelig tid - 12-18 måneder, og på økonomisk rimelige vilkår/bud, for både region og læge/læger.

Vi hilser desuden velkommen, at der skabes hjemmel til, at regionerne får mulighed for i en tidsbegrænset periode og i visse områder med særligt store udfordringer med lægemangel at yde et særligt økonomisk tilskud i form af et særligt vederlag, fx i form af et honorar til praktiserende læger, der ansætter praksispersonale for at tage imod væsentligt flere patienter. Det kan fx være relevant at anvende midlerne til at sikre rekruttering og fastholdelse af det relevante støttepersonale, herunder ansatte speciallæger i almen medicin. Det var ikke hensigten med afskaffelsen af § 2 i overenskomst om almen praksis, at der skulle ske en ændret retstilling, og dermed heller ikke en begrænsning. Det var Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som fandt, at dette var tilfældet med ændringen.

Kriterier for fordeling af uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen kræver fokus på rekruttering

Indenrigs- og sundhedsministeren vil få indflydelse på fordelingen af uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen via fastsætte kriterier, så der bl.a. uddannes flere praktiserende læger.

Lægeforeningen anerkender behovet for at anvende kriterier for fordelingen af uddannelsesstillinger på en måde, der adresserer udfordringerne med lægedækning.

Vi finder det generelt afgørende, at ministeren har indflydelse på fordelingen af uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen for at sikre sammenhæng mellem de politiske ønsker og prioriteringer for sundhedsvæsnet, og imødekommelsen heraf. Vi mener, det er nødvendigt, at de påtænkte kriterier indebærer en forpligtelse til regionerne om at iværksætte målrettede og systematiske rekrutterings- og fastholdelsesinitiativer over for de uddannelseslæger, der forudsættes at søge forløbene. Der er evidens for, at målrettede rekrutterings- og fastholdelsesinitiativer virker, men regionerne er ikke ihærdige nok til at omsætte de gode eksempler til formler og standarder på aktiv arbejdsgiverpolitik og udbrede det i regionerne.

Vi byder meget gerne ind med viden og data om, hvad der har betydning for at tiltrække og fastholde uddannelseslæger i lægedækningstruede områder mhp., at dette kan indarbejdes i kriterierne. Der ses i dag eksempler rundt i landet på, at manglen på speciallæger og travlhed med patienterne skaber dårlige vilkår for supervision m.m., hvilket gør det svært at tiltrække uddannelseslægerne. Dette kan ende i en ”ond cirkel”, som der er brug for politisk opmærksomhed til at løse. Uddannelseskvaliteten skal være på plads, hvis man skal sikre sig, at alle uddannelsesforløb bliver besat. Man kan lære af erfaringerne fra bl.a. Nordjylland, hvor man de senere år har gjort en stor indsats for at gøre uddannelsesforløbene attraktive og få alle forløb besat.

For at sikre rekruttering til hele landet bør der i sammenhæng med de kommende års dimensioneringsplaner etableres en ”speciallægedækningspulje” eller lignende, der kan tilføre midler til indsatser, der kan føre til rekruttering af uddannelseslæger til hele landet. Dette kan ske ved at oprette flere stillinger med dedikeret forskningstid, fleksibilitet m.m. foruden gode uddannelsesforhold. Samtidig bør puljen understøtte fastholdelsestiltag ift. erfarne speciallæger, så der er tilstrækkeligt mulighed for supervision. I specialer såsom psykiatri er mange speciallæger på vej på pension, og andre står over for valg om at skifte til private stillinger. Der er derfor brug for en fastholdelsesindsats, ikke mindst de steder i landet hvor uddannelseskapaciteten er under størst pres. Puljen bør etableres som en finanslovsbevilling og udmøntningen varetages af Sundhedsstyrelsen, med rådgivning fra Det Nationale Råd for Lægers videreuddannelse[1]. Alle ideer og forslag bør overvejes og bør tage udgangspunkt i individuelle tilpasninger af uddannelsesforløb i trængte specialer. Det kan være fx deltidsansættelse, alternative forløbssammensætninger, forbedrede løn- og ansættelsesvilkår m.m. Tilbud om job til ægtefælle, børnepasning mv. er også naturlige at inddrage i et samlet tilbud.

I relation til almen medicin og almen praksis skal vi understrege, at sundhedsreformens mål om 6.500 speciallæger i almen medicin/ 5.000 alment praktiserende læger i 2035 forudsætter, at den eksisterende uddannelseskapacitet i almen praksis skal udnyttes maksimalt. Altså, at den uddannelseskapacitet, der pt. eksisterer i lægedækningstruede områder og i større byer i Danmark skal udnyttes for at nå målet. Det betyder også, at der skal tilføres ressourcer til området for at kunne iværksætte målrettede rekrutterings- og fastholdelsesinitiativer af læger. Indsatsen vil kræve, at regionerne skal forsøge at udvikle individuelle løsninger for de læger, som overvejer ansættelse.

Det er vigtigt, at regionerne er særligt opmærksomme på, at velfungerende hospitaler med tilfredsstillende arbejdsvilkår har stor betydning ved valg af almen medicinsk hoveduddannelsesforløb. Samtidig er det afgørende at holde sig for øje, at netop lægedækningstruede områder ikke har særlig stor tutorlægekapacitet ud over den, som allerede udgør grundlaget for de aktuelt opslåede uddannelsesforløb, hvorfor yderligere øgning i antal uddannelsesforløb ikke i særlig høj grad kan ske i lægedækningstruede områder. Således er det ikke let eller gjort med kriterier alene at sikre, at flere læger vælger uddannelsen som almenmediciner, idet der er en række andre forhold og barrierer, som er værd at være opmærksom på [2].

De praktiserende speciallæger kan bidrage yderligere til at sikre lægedækning

De praktiserende speciallæger vil gerne bidrage ved eksempelvis at bemande satellitpraksis i de egne af landet, hvor der i dag er langt til en speciallæge. Speciallægepraksis ser sig også som en naturlig del af de kommende nærhospitaler, hvor praktiserende speciallæger vil kunne udføre operationer og andre behandlinger på hovedfunktionsniveau.

Derudover er der en proces i gang, hvor de praktiserende speciallæger udvikler et stadig tættere samarbejde med almen praksis. Det vil gøre det muligt at færdigbehandle endnu flere patienter i praksissektoren, så sygehusene kan benytte deres ressourcer til de mere komplicerede behandlinger. Tilstedeværelsen af praktiserende speciallæger i et nærområde kan samtidig være med til at fremme rekrutteringen til almen praksis.

Afslutningsvis vil vi bede om, at betegnelsen ”privatpraktiserende speciallæge” i høringsudkastet generelt ændres til ”praktiserende speciallæge”. De praktiserende speciallæger arbejder efter overenskomst med regionernes lønnings- og takstnævn (RLTN) efter fuldstændig samme model som de alment praktiserende læger, og er altså ikke ”private”.

Med venlig hilsen

Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen

[1] Lægeforeningen har nævnt dette i høringssvaret til den kommende dimensioneringsplan for 2024-2028: https://www.laeger.dk/foreninger/laegeforeningen/politik/hoeringssvar/2023-laegeforeningens-hoeringssvar-i-forbindelse-med-dimensionering-af-speciallaegeuddannelsen-2024-2028/

[2] PLO har i sit høringssvar vedrørende dimensionering af speciallægeuddannelsen i almen medicin 2024-2028 gjort rede for udfordringer og mulige handlinger, som kan hjælpe i den rigtige retning.