Gå til indhold

Lægedækning

Mangel på speciallæger er et væsentligt problem i sundhedsvæsenet. Der er for få læger i bl.a. almen praksis og psykiatrien, men også i andre specialer, og det er en udfordring at sikre tilstrækkeligt med speciallæger i hele landet. Det er først og fremmest nødvendigt at få uddannet flere speciallæger i de trængte specialer.

Speciallægemangel

Der er de senere år blevet uddannet færre speciallæger, end der er brug for nu og de kommende år. Bl.a. inden for almen medicin er der en mangel på speciallæger, der gør at det er vanskeligt at rekruttere tilstrækkeligt med læger til almen praksis. Men også andre specialer såsom neurologi, onkologi, endokrinologi, lungesygdomme, psykiatri og geriatri er under pres, hvilket bliver forstærket de kommende år i takt med at der kommer flere ældre patienter med kroniske lidelser.

Lægeforeningen arbejder for:

  • Der er brug for at etablere flere intro- og hoveduddannelsespladser i en lang række trængte specialer. Med de seneste års øgede optag på medicinstudiet er en øget dimensionering af de intro- og hoveduddannelsesforløb, der udgør videreuddannelsen til speciallæge blevet endnu mere relevant. Det giver ikke mening at etablere en flaskehals i videreuddannelsessystemet samtidig med, at der fremover mangler speciallæger.
  • Den kommende 10-års plan for psykiatrien bør indeholde tiltag for at afhjælpe speciallægemangel i psykiatrien. Selv om der er kommet flere psykiatere i sygehuspsykiatrien, så har alle regioner fortsat ubesatte psykiaterstillinger. Der er brug for et kapacitetsløft i psykiatrien, hvor der er brug for langt flere hænder til patienterne, både når det gælder speciallæger i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri, men også specialuddannede sygeplejersker m.m.
  • Der skal være bedre rammer for at benytte potentialet i udenlandsk uddannede speciallægers arbejdskraft. Ansættelsen af udenlandsk uddannede læger kan indebære udfordringer ift. sprog, kendskab til det danske lægearbejdsmarked m.m., som der bør gøres mere for at imødegå.
  • Det er brug for bedre analyser af fremtidens patientbehov
    Det er velkendt, at der de kommende år sker en demografisk udvikling, der indebærer markant flere ældre borgere i Danmark og dermed øgede behov for en række sundhedsydelser. Men der mangler tilbundsgående analyser af, hvilke behov der de kommende år er for speciallæger og andre faggrupper i sundhedsvæsenet, givet den teknologiudvikling, udvikling i sygdomsområder, patientbehov etc. vi må forvente at stå over for.  

Lægedækningsproblemer i almen praksis

Manglen på speciallæger i almen medicin har ført til lægedækningsproblemer rundt i hele landet. Ikke kun i de mindre byer – fx er der mangel på praktiserende læger i København. Der er brug for yderligere indsatser og politiske beslutninger, hvis der skal sikres speciallægedækning de kommende år.

Lægeforeningen arbejder for:

  • Gode uddannelsesmiljøer kan tiltrække unge læger til områder med lægedækningsproblemer.  Regionerne bør prioritere velfungerende uddannelsesmiljøer højere. Der bør læres af de videreuddannelses- og efteruddannelsesmiljøer, der har vist vejen til, hvordan tiltrækning og fastholdelse kan styrkes, bl.a. ved at der bliver fulgt mere konsekvent op med hjælp og tiltag de steder, der fungerer mindre godt.
  • Regionerne bør tiltrække unge læger ved at give dem mere tryghed og kontinuitet i deres uddannelse. Medbeslutning i KBU-valg, kombinationsstillinger og sammenhængende forløb er nogle af de værktøjer, det bedst tiltrækker og fastholder læger i trængte specialer og derfor bør udbredes yderligere.
  • Regionerne bør have en mere målrettet indsats i rekrutteringen af læger og deres familier. Regionerne bør i højere grad end i dag overveje de individuelle behov hos lægerne og deres familier til at tiltrække såvel unge KBU-læger som mere erfarne læger til områder med speciallægemangel.
  • Fastholdelse af ældre læger. Fastholdelsen af især ældre læger, der allerede er i almen praksis og andre trængte specialer, kan bidrage til at afhjælpe lægedækningsudfordringerne. Der er bl.a. brug for, at regionerne kan aftale seniorordninger med de ældre læger i almen praksis, når kræfterne ikke længere er de samme.