Gå til indhold

Vi har brug for et moderne tilsyn

Af Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen
Leder bragt i Ugeskrift for Læger, 17. februar 2023

Sundhedsvæsenet skal have et stærkt tilsyn, der kan stoppe læger og andre, som er til fare for andre og måske også sig selv. Det bakker vi naturligvis op om. Men det er afgørende, at sundhedspersoners møde med tilsynet er baseret på tillid og gennemsigtighed. Ikke frygt og utryghed. Vi har ikke brug for et tilsyn, som spænder ben for åbenhed og læring. Og som kaster lange slagskygger ind over et sundhedsvæsen, som har brug for både at kunne tiltrække dygtige unge og fastholde de erfarne. Styrelsen for Patientsikkerhed trækker i den forkerte retning, og det giver bestemt ikke mening i en virkelighed, hvor ikke mindst lægers arbejdskraft er en af sundhedsvæsenets allervigtigste ressourcer.

Den såkaldte strammerpakke trådte i kraft i sommeren 2016 og gav Styrelsen for Patientsikkerhed udvidede beføjelser til at skride ind over for læger og andre autoriserede sundhedspersoner. I efteråret 2022 blev den lovede evaluering af strammerpakken efter års forsinkelse endelig offentliggjort få dage før udskrivelsen af folketingsvalg.

Den omfatter en spørgeskemaundersøgelse blandt læger, og deres svar giver et skræmmende billede: Flere læger overvejer at træde ud af lægegerningen på grund af frygten for tilsyn. Og kolleger, som har oplevet at blive underlagt tilsyn af styrelsen, angiver, at de ikke havde tillid til, at de blev behandlet objektivt, retfærdigt og gennemsigtigt. I mange tilfælde var det ikke klart for lægen, hvorfor vedkommende var blevet underlagt tilsyn.

Overordnet giver undersøgelsen et klart indtryk af, at vi i dag har et tilsyn, som spænder ben for tillid, åbenhed og læring. Det er ikke gavnligt for patientsikkerheden og bestemt heller ikke gavnligt for motivation og arbejdsglæde. Heldigvis er det kun få, som rammes af sanktioner, men langt flere har berøring med styrelsen. Det kan være en voldsom oplevelse, og perioderne i uvished, hvor styrelsen undersøger sagen, kan vare flere måneder.

Nu, hvor regeringen er kommet på plads, og indenrigs- og sundhedsministeren har sat sig i stolen, er der endelig mulighed for tage den nødvendige dialog om evalueringens meget markante resultater. Der skal politisk handling til. Med det formål at justere tilsynet, så læring sikres i højere grad, men også helt fundamentalt for, at tilliden til myndighederne reetableres, og der kan tages ordentligt livtag med defensiv medicin.

Derfor har Lægeforeningen sammen med Tandlægeforeningen henvendt sig til indenrigs- og sundhedsministeren. Vi opfordrer til, at hun nedsætter en taskforce, som blandt andet skal arbejde for, at Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med sundhedspersoner bliver mere lyttende og mindre truende. Kommunikationen med de personer, som er underlagt tilsyn, skal forbedres og bl.a. sikre større transparens. Desuden skal Styrelsen for Patientsikkerhed bidrage aktivt til at drage læring af sin egen praksis siden 2016 og bruge den viden til at forbedre sit tilsyn, så det bidrager til et mere sikkert sundhedsvæsen.

Vi lægger i henvendelsen til ministeren også vægt på, at det bliver en taskforce, som omfatter repræsentanter for de sundhedspersoner, der i særlig grad er i berøring med tilsynet, herunder læger. Og ikke mindst, at den kan arbejde hurtigt. Vi har en klar forventning om, at en taskforce skal kunne afslutte sit arbejde inden sommerferien. Der har været syltekrukker nok i denne sag.

Som sundhedsminister indførte Sophie Løhde strammerpakken tilbage i 2016. Formålet var godt nok: at styrke patientsikkerheden. Men konsekvenserne har været uhensigtsmæssige og har ikke fremmet den psykologiske tryghed og åbenhed om fejl, som er afgørende for at undgå defensiv medicin og styrke læring. Derfor håber jeg, at vi som sundhedsprofessionelle kan få en god dialog med hende om, hvordan et tidssvarende tilsyn både kan beskytte patienterne og samtidig møde læger og andre fagpersoner, der i udgangspunktet vil det bedste for deres patienter. Det er et helt rimeligt krav.