Fire ud af ti finder selv finansiering til efteruddannelse
85 procent af overlægerne fik efteruddannelse i 2024. Blandt dem fortæller fire ud af ti, at arbejdsgiver ikke finansierer alle udgifter til for eksempel transport, ophold eller kursusudgift. I udgangspunktet er det dog arbejdsgiver, der skal sørge for udgifter til efteruddannelse. Få styr på reglerne her.
85 procent af overlæger, ledende overlæger og cheflæger fik efteruddannelse i 2024. Det viser Overlægeforeningens seneste undersøgelse. Den viser samtidig, at fire ud af ti af dem, der fik efteruddannelse, selv har fundet finansiering til dele af udgifterne.
Men udgangspunktet er, at arbejdsgiver betaler, siger Morten Olskjær Holm fra Overlægeforeningens bestyrelse, som i disse måneder er til dialogmøder med alle regioner for at drøfte efteruddannelse og resultater fra undersøgelsen:
”Efteruddannelse er en uundværlig del af jobbet som overlæger. Som faglige eksperter og ledere har vi både ret og pligt til at holde os opdaterede Og reglerne er klare: Hvis du har aftalt din efteruddannelse med arbejdspladsen, skal arbejdsgiver sørge for både tiden og udgifterne forbundet hermed. Sådan er tjenesterejsereglerne. Så enkelt er det faktisk.”
Store regionale forskelle
Selvom reglerne er enkle på papiret, fortæller overlæger i alle regioner, at arbejdsgiver ikke betaler alle udgifter til efteruddannelse.
- I Region Hovedstaden svarer 37 procent, at arbejdsgiver ikke dækker alle udgifter.
- I Region Sjælland gælder det 33 procent.
- I Region Midtjylland 32 procent.
- Til sammenligning er det 19 procent i Region Syddanmark og kun 12 procent i Region Nordjylland.
Ifølge Morten Olskjær Holm kan forskellene både handle om økonomi, traditioner og ledelsesprioritering:
”I Region Nordjylland er der indgået en lokal aftale, som sikrer midler til den enkelte overlæges efteruddannelse. Men også i Region Syddanmark er der bedre adgang til efteruddannelse, selvom der ikke findes sådan en aftale. Det tyder på, at manglende finansiering ikke alene handler om økonomi, men også om kultur og ledelsesmæssige valg”.
”Der er også medlemmer, som i undersøgelsen fortæller, at arbejdsgiver ikke betaler det hele, men at differencen finansieres via forskning- eller industrimidler, af kursusarrangøren eller andre. Det kan være en hel fin ordning. Men summe summarum er, at efteruddannelse er arbejdstid, og at reglerne om tjenesterejse derfor gælder. Det betyder, at du ikke som privatperson skal have udgifter forbundet med efteruddannelse”.
Hvem skal nu betale? Fire eksempler
Overordnet set følges statens retningslinjer for tjenesterejser.
Det betyder blandt andet, at transport til kurser mv., der foretages som led i arbejdet og har det fornødne faglige formål, skal dækkes af arbejdsgiver samt at udgifterne skal være på et rimeligt niveau.
Derudover er der konkrete regionale eller lokale retningslinjer, som for eksempel definerer hvad der er ”rimelige” udgifter til overnatning og hvornår transport vurderes at kunne ske indenfor rimelig arbejdstid.
En kursusdag tæller normalt 7,4 timer – også selvom kursus og eventuel transport varer længere.
Transport tæller normalt med i en kursusdag, hvis man kan nå frem på samme dag.
Eksemplerne nedenfor er således Overlægeforeningen/FAS’ generelle fortolkning af tjenesterejsereglerne. Husk at det altid er en god ide at afklare de konkrete rammer, før du selv tager på en tjenesterejse, så du ved, hvad der gælder konkret.
Eksempel: 2-dages kursus i Danmark
En overlæge deltager i et kursus to timers kørsel fra egen bolig. Kurset starter torsdag kl. 12 og slutter fredag kl. 16. På kurset serveres frokost begge dage, aftensmad torsdag og morgenmad fredag.
- Arbejdsgiver dækker rimelige udgifter til transport (fx togbillet eller kilometerpenge).
- Arbejdsgiver dækker rimelige udgifter til overnatning torsdag–fredag.
- Arbejdsgiver dækker kursusafgiften.
- Arbejdstid: 2 × 7,4 timer
1-dags kursus på en lørdag – privat ærinde på hjemvejen
En overlæge deltager i et kursus lørdag kl. 9–18, en times kørsel fra egen bolig. På vejen hjem besøger overlægen et familiemedlem, 50 km uden for den direkte rute. På kurset serveres morgenmad, frokost og eftermiddagskage.
- Arbejdsgiver dækker kilometerpenge svarende til den direkte rute mellem hjem og kursussted (fx dokumenteret via Krak eller Google Maps). Det ekstra privatbesøg afregnes ikke.
- Arbejdsgiver dækker ikke måltider, da disse er inkluderet i kurset.
- Arbejdstid: 7,4 timer.
Eksempel 3: Konference udenfor Europa i forlængelse af privat ferie
En overlæge deltager i en konference udenfor Europa og ønsker at holde ferie på destinationen i forlængelse af konferencen. Rejsetid fra hjemmet til konferencestedet er 10 timer. Ferien afholdes 3 timer fra konferencestedet.
- Udgangspunktet er, at man ikke kan planlægge ferie i forlængelse af en kursus- eller konferencerejse. I praksis kan det dog aftales, hvis det ikke medfører merudgifter for arbejdsgiver.
- Arbejdsgiver dækker rimelige udgifter til transport mellem hjem og konferencested (t/r).
- Hvis rejsen bliver dyrere pga. ferieforlængelsen, betaler overlægen selv differencen.
- Arbejdsgiver dækker overnatning fra konferencens start til dens afslutning.
- Arbejdstid: 7,4 timer pr. konferencedag + 2 x 7,4 timer til rejsetid.
Eksempel 4: Kursus i udlandet (uden ferieforlængelse)
En overlæge deltager i et tredages kursus i Europa fra onsdag kl. 8 til fredag kl. 15. Transporttiden fra hjemmet til kursusstedet er ca. 4 timer. Kurset inkluderer frokost alle dage.
- Arbejdsgiver dækker transport tur/retur.
- Arbejdsgiver dækker rimelige hoteludgifter fra tirsdag til fredag (ankomst dagen før kursusstart pga. tidligt mødetidspunkt, mens det formodes at lægen kan nå hjem fredag aften).
- Arbejdsgiver dækker måltider, som ikke er inkluderet i kurset.
- Arbejdsgiver dækker kursusafgiften
- Arbejdstid: 3 × 7,4 timer for kursusdagene + rejsetid dagen før kurset
________________________________________