Nyhedsbrev 25/2023
Udsendt 19. december 2023
Så er banen til overenskomstforhandlingerne kridtet op
Den 15. december udvekslede Overlægeforeningen/FAS og Danske Regioner krav forud for overenskomstforhandlingerne 2024. Det bliver vanskelige forhandlinger, forudser Overlægeforeningens formand Susanne Wammen, som især vil kæmpe for reallønstigninger og bedre arbejdsvilkår for alle Overlægeforeningens medlemmer.
Læs mere her
Britta Ørnfelt Lund er nyt medlem i forhandlingsdelegationen
Britta Ørnfelt Lund er indtrådt i Overlægeforeningens forhandlingsdelegation, som forestår de konkrete overenskomstforhandlinger med Danske Regioner. Forhandlingsdelegationen består dermed af Bjarne Skjødt Hjaltalin, Britta Ørnfelt Lund, formand Susanne Wammen og næstformand Niels Juul. Den 1. februar udtræder Bjarne af delegationen, når han tiltræder et nyt job som cheflæge.
Forhandlingsdelegationen forhandler med udgangspunkt i det mandat og de krav, som repræsentantskabet har godkendt og i tæt dialog med den samlede bestyrelse. Forhandlingerne ventes afsluttet i løbet af foråret og skal behandles på repræsentantskabsmødet 14. marts 2024.
Se tidsplan og læs mere om overenskomstforhandlingerne her
Overlæger har ret til 10 efteruddannelsesdage om året – uanset stramme budgetter
Flere regioner har meldt ud, at ikke lovpligtig efteruddannelse er sat på pause, fordi der skal spares. Men det vil være brud på overenskomsten. Den fastslår nemlig, at overlæger har ret og pligt til 10 årlige efteruddannelsesdage. Det har Overlægeforeningen meddelt de pågældende regioner. Begge har nu præciseret, at den ”overenskomstmæssige ret og pligt til mindst 10 efteruddannelsesuddannelse skal respekteres”.
God jul
Året rundt yder overlæger sammen med alle andre faggrupper på sygehusene en afgørende indsats for patienterne. Det gælder også juleaften, hvor mange overlæger er på arbejde, mens resten af Danmark holder fri og fejrer højtiden.
I skal alle have en varm tak for jeres indsats. Samtidig sender jeg og bestyrelsen de bedste juleønsker til jer og jeres familier 🙏❤
Det skriver Overlægeforeningens formand, Susanne Wammen, i sin julehilsen til alle overlæger, hvor hun gør status på året 2023.
Sekretariatet mellem jul og nytår
Fra den 22 december kl. 15.00 til og med 1. januar 2024 er der lukket i sekretariatet.
Har du akut og uopsætteligt behov for hjælp, kan du i dagene den 27., 28 og 29. december ringe på 3544 8500 mellem kl. 10.00 - 12.00 og blive stillet igennem til vagthavende medarbejder.