Nyhedsbrev 3/2024
Udsendt 12. februar 2024
Forlig på statens område giver pæne lønstigninger ved OK24
Der er netop indgået overenskomstforlig på statens område, der bl.a. sikrer lønforbedringer på 5,9 procent i 2024 og 1,7 procent i 2025. Aftalen rummer flere forbedringer for læger ansat i staten og sætter retningen for den økonomiske ramme på det regionale område. Læs mere i denne fælles pressemeddelelse fra Overlægeforeningen/FAS og Yngre Læger.
Søg støtte til nytænkning og udvikling
Danske Regioner har lanceret initiativet ’Rette kompetencer til rette opgaver’, hvor du og dine kollegaer sammen med jeres ledelse nu kan søge om støtte til udviklingsaktiviteter på jeres sygehus.
Tag fat i din nærmeste leder, hvis du og dine kolleger har ideer, som kan styrke udvikling, trivsel og arbejdsmiljø samt rekruttering af nye medarbejdere. Måske har I ideer til nye måder at samarbejde på, til andre rammer for vagtplanlægning eller noget helt tredje?