Nyhedsbrev 12/2026
Udsendt 30. juni 2026
OK26: Vi får mange flere tillidsrepræsentanter – vil du være en af dem?
En central del af OK26 er, at vi får mange flere tillidsrepræsentanter, som er fælles for speciallæger og overlæger. En tillidsrepræsentant i hver afdeling giver lettere adgang til dialog med ledelsen og stærkere stemmer i medarbejdersystemet.
De nye tillidsrepræsentanter starter den 1. april 2027, men helt ekstraordinært har vi aftalt med Danske Regioner, at afdelingerne kan vælge nye tillidsrepræsentanter fælles for speciallæger og overlæger efter sommerferien.
Derfor: Vil du på vegne af dine kolleger i dialog med ledelsen finde de gode løsninger og forhandle lokalaftaler og andre vilkår for speciallæger og overlæger, så overvej at stille op som tillidsrepræsentant. Du får selvfølgelig uddannelse, råd og vejledning i at udfylde hvervet bedst muligt.
Vi håber, at mange vil stille op til valgene, som skal gennemføres samlet blandt overlæger og speciallæger i hver afdeling. Alle får mere praktisk information herom til august.
Din nuværende tillidsrepræsentant fortsætter i øvrigt frem til 1. april 2027. Du finder kontaktinformationer på ham/hende her (bag login)
Læs aftalen mellem Overlægeforeningen/FAS, Yngre Læger og Danske Regioner om den nye TR-struktur
OK26: Aftaler om lokal løndannelse
Det er lykkes at opnå en fælles forståelse mellem Danske Regioner, Yngre Læger og Overlægeforeningen/FAS om lokale aftaler ved overgangen til den nye overenskomst.
Eksisterende lokallønsaftaler fortsætter som udgangspunkt uændret. Hvis en aftale ikke er opsagt pr. 1. april 2027, gælder den fortsat for den gruppe, der er omfattet af aftalen.
Essensen er, at den nye overenskomst ikke ændrer grundlæggende på den
lokale løndannelse. Det er heller ikke hensigten, at den skal føre til hverken fald eller stigning i gruppens samlede lokalløn.
Susanne Wammen: Positivt at speciallægeloft lempes
Regeringen og regionerne har aftalt, at speciallæger på 67 år og ældre ikke længere skal tælle med i speciallægeloftet på landets universitetshospitaler. Det er et skridt i den rigtige retning, fastslår Overlægeforeningens formand, Susanne Wammen.
Resultatet af repræsentantskabsvalget 2026
Se her, hvem der er valgt som repræsentant i din region for de næste to år. Du kan også se stemmedeltagelsen for din region.
Alle valgte repræsentanter og suppleanter har modtaget en velkomstmail sammen med valgresultatet.
Se stemmetal for de 5 regioner, Færøerne og Grønland
Sekretariatet er åbent hele sommeren
Får du brug for rådgivning i forhold til dit arbejdsliv, løn eller har overenskomstspørgsmål, så husk vi er her hele sommeren 😊
Du kan ringe på 3544 8408:
- Mandag til torsdag fra kl. 9.00 – 16.00
- Fredage fra kl. 9.00 – 15.00
Eller send os en mail på fas@dadl.dk
Overlægeforeningen ønsker alle en god sommer.