Gå til indhold

AIM (Automatisk IndberetningsMotor)

Løsningen muliggør indberetninger til de Regionale Kliniske Kvalitetsdatabaser, hvor almen praksis er forpligtet til at indberette data om behandlingen for patienter med astma, atrieflimren, KOL, Diabetes og hjertesvigt. Per maj 2024 kører indberetningerne automatisk fra dit system, så du slipper for at bruge tid på indberetningerne.

Under Klinik+ i dit system kan du se hvad der bliver indberettet automatisk fra din kliniks lægepraksissystem til lovpligtige nationale og regionale databaser.

Se på denne side, hvordan du finder Klinik+ i dit lægepraksissystem:

Se denne guide til, hvordan du finder og aflæser AIM i Klinik+:

Hvad bruges AIM til?

Indberetningerne bliver af RKKP brugt til at belyse den sundhedsfaglige kvalitet på de fem sygdomsområder i samarbejde med DSAM.

Læs mere om proces for godkendelse af data og indikatorer for de kronikerområder på DSAM’s hjemmeside: 

Læs mere om automatiske indberetninger (AIM) her:

Læs mere om lanceringen af AIM i PLO'rientering d. 13. juni 2024: 

  • PLO'rientering 12/2024 (link på vej) (plo.dk)

FAQ

Ja, det kan du. Hvis du vil se de data, der bliver indberettet fra din klinik, skal du finde Klinik+ i dit lægepraksissystem. Se ovenfor, hvordan du finder Klinik+ i dit lægepraksissystem.

Du skal være opmærksom på, at de indberettede data er rådata, og ikke i sig selv siger noget om kvaliteten af behandlingen i din klinik. 

Indberetningerne bruges til at belyse den sundhedsfaglige kvalitet på fem sygdomsområder, Astma, Atrieflimren, KOL, Diabetes og Hjertesvigt. 

RKKP udgiver en gang årligt kvalitetsrapporter. Desuden arbejder KiAP på at udvikle en Kvalitetsplatform, som bliver tilgængelig for almen praksis. Kvalitetsplatformen er under udvikling og dermed endnu ikke tilgængelig

For at du som praktiserende læge kan spare tid. Desuden sikrer automatisk indberetning, at alle relevante data bliver indberettet.

Så skal du kontakte leverandøren af dit lægepraksissystem (LPS).

LPS kan evt. få behov for at kontakte PLSP, som har udviklet den automatiske indberetningsløsning (AIM). Du kan forvente, at det er LPS-leverandøren, der vender tilbage til dig med en løsning eller en forklaring, uagtet om det er PLSP, der har løst problemet.

Vær opmærksom på, at DSAM i samarbejde med RKKP evaluerer indberetninger fra almen praksis. Evalueringen har fokus på, om der på tværs af alle praktiserende læger er tale om et retvisende billede af almen praksis.

Hvis du ser, at der mangler data, skal du kontakte leverandøren af dit Lægepraksissystem (LPS). 

LPS-leverandøren kan evt. få behov for at kontakte PLSP, som har udviklet den automatiske indberetningsløsning (AIM). Du kan forvente, at det er LPS-leverandøren, der vender tilbage til dig med en løsning eller en forklaring, uagtet om det er PLSP, der har løst problemet.

Vær opmærksom på, at der eventuelt kan mangle data i dine indberetninger, hvis det drejer sig om målinger fra apparatur, som ikke er koblet direkte til dit Lægepraksissystem (LPS).

For atrieflimren mangler der p.t. data fra medicinordinationer før 1. februar 2024. PLSP arbejder på en løsning for, at disse data kommer med.   

Vær opmærksom på, at data bliver indberettet på baggrund af diagnoser registreret i dit lægepraksissystem, men diagnoser kan komme ind i dit system forskellige måder – primært ved at klinikken koder sine patienter eller diagnosekoden kommer fra en epikrise fra hospitalet. Den meste sikre måde at få styr på sine diagnosekoder for patienter med kroniske sygdomme på er at udarbejde et diagnosekort for patienten i sit lægepraksissystem. Brug af diagnosekortet vil bidrage til at rydde i både indberetningerne og Forløbsplanerne. 

Hvis en patient indgår i indberetningen, men diagnosen ikke længere er aktuel for patienten, skal man sætte en afslutningsdato på diagnosen i diagnosekortet lægepraksissystemet. På denne måde vil patienten blive fjernet fra indberetningen.

Hvis en patient fejlagtigt har fået en diagnose i dit system, kan den enten markeres slettet eller du kan sætte en afslutningsdato på diagnosen, så  den ikke længere er gældende. Dette vil også fjerne patienten fra indberetningen. 

Det er DSAM, der i samarbejde med RKKP, fastlægger og godkender hvilke data, der indberettes.

I dag (forår 2024) indberettes der for fem diagnoseområder: 
1)    Astma
2)    Atrieflimren 
3)    KOL
4)    Diabetes
5)    Hjertesvigt
For hver diagnose er der identificeret en række indberetningsdata. Du kan se data i vedlagte ark (Excel)

1)    Astma: Fra 01.01.2019.
2)    Atrieflimren: Fra 01.01.2019.
3)    KOL: Fra 01.01.2018.
4)    Diabetes: Fra 01.01.2021.
5)    Hjertesvigt: Fra 01.01.2021.