Gå til indhold

Vær med i en læsegruppe sammen med andre læger

Som læge har du via litteraturen en unik mulighed for at se dig selv og din profession udefra og reflektere over din egen lægeidentitet. Find gode råd til at komme i gang med din egen læsegruppe, litteraturlister samt en videointroduktion til at være med i en læsegruppe her på siden.

Der findes næppe en profession, som er mere udførligt skildret i skønlitteraturen end lægeprofessionen – enten skrevet af læger selv eller af patienter, pårørende og andre forfattere. Litteraturen handler både om de store spørgsmål som sygdom, liv og død, men litteraturen indeholder også talrige beskrivelser og fortolkninger af lægens rolle, forhold til patienter, oplevelser af sygdom, død og de mange etiske dilemmaer, som lægelivet indebærer.

Som læge har du via litteraturen en unik mulighed for at se dig selv og din profession udefra. Her får du lejlighed til at reflektere over din egen rolle og lægeidentitet, både i aktuelle situationer fra hverdagen men også i et historisk og kulturelt perspektiv. Lægen relateres umiddelbart og helt naturligt til en naturvidenskabelig tradition, men lægen er også en del af en kultur og en historie, hvor lægerollerne har kulturel betydning, værdi, social status og funktion.

læsegruppe sammen med andre læger
Lægeforeningens første læsegruppe mødtes i Domus Medica i København den 11. oktober 2021