Kære regering, vi venter stadig på en sundhedsreform
Debatindlæg af Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen
Bragt i JP den 23. december 2021
Det er ét år siden, at Lægeforeningen præsenterede et samlet sundhedsudspil med det formål at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for patienterne. Dengang påpegede vi, at sundhedsvæsenet ikke er klar til de mange patienter, der vil strømme til de kommende år. Vi opfordrede regeringen og Folketinget til at tage fat på at løse de enorme sundhedsudfordringer: Behovet for flere ressourcer, hoveder, hænder og rammer, men også en nødvendig aktiv indsats mod ulighed i sundhed, plus sikkerhed for høj kvalitet i behandlingen til patienterne uanset postnummer.
Ved lanceringen slog jeg fast, at selvom man vælger at lukke øjnene, går problemerne ikke væk. Der er ikke nogen vej udenom en bred og målrettet indsats, hvis ikke borgerne skal opleve et ringere sundhedsvæsen, og at især de svageste bliver ramt i de kommende år.
Hvor bliver sundhedsreformen af, regering?
Desværre er det lige præcis det, regeringen har valgt – at lukke øjnene for problemerne. Dette på trods af, at statsministeren fra Folketingets talerstol i oktober ’20 lovede, at i 2021 skulle der forhandles en bred sundhedsreform på plads. Der har været et skvulp om de luftige nærhospitaler, som ikke kan siges at være meget mere end netop det: luftige. Men vi mangler stadig at se et udspil til en sundhedsreform fra regeringens side. Nu siger statsministeren så, at reformudspillet ikke kommer i år og forklarer det med corona. Til det må man bare sige, at hvis regeringen virkelig ville noget på sundhed, så havde man nok kunnet finde tiden til at komme med et udspil i løbet af de 14 måneder, der er gået, siden man lovede det.
Det manglende reformudspil betyder, at de problemer, sundhedsvæsenet havde før epidemien, ikke er blevet løst. Håndteringen er blevet udskudt, og problemerne har kun vokset sig større over tid.
Sundhedsvæsenets fundament slår sprækker
Vi står midt i et gigantisk krydspres, hvor sundhedsvæsenet for alvor slår sprækker. Og fraset coronaepidemien kunne det være undgået, hvis ikke skiftende regeringer igennem cirka et årti havde underfinansieret sundhedsvæsenet med personalemangel, overbelægning og travlhed med pres på patientsikkerheden til følge. Problemerne stikker dybt, for de har fået lov at erodere sundhedsvæsenets fundament i en længere årrække – trods talrige advarsler og løsningsforslag fra Lægeforeningen og andre.
De seneste 10 år er antallet af danskere på 65 år eller derover vokset med en kvart million. Det mærkes i sundhedsvæsenet, hvor der bliver løbet stærkere end nogensinde før, og behandlingsforløbene er lagt om for at kunne følge med i stigningen i antallet af patienter: På sygehusene er den gennemsnitlige indlæggelsestid faldet med 30 procent og antallet af årlige ambulante behandlinger steget med fem millioner.
Flere ældre patienter skal behandles
Samtidig viser tal fra Danmarks Statistik, at antallet af ældre over 80 år fordobles fra omkring 282.000 i dag til 571.000 over de næste 25 år – Vi lever heldigvis længere, men vi lever også med flere kroniske sygdomme. De skal behandles og håndteres i samspil mellem almen praksis, speciallægepraksis, sygehuse og kommuner. Det er en gigantisk udfordring i sig selv, og det bliver kun sværere af, at der er stor mangel på speciallæger.
Derudover er der brug for at få en ensartet, høj kvalitet i de sundhedsopgaver, kommunerne skal løfte. Det skal ikke være ens postnummer, der afgør kvaliteten af det tilbud, man får fra kommunen.
Og så er der altså brug for meget mere forebyggelse i forhold til blandt andet tobak, nikotin, alkohol og andet, så vi sikrer, at de næste generationers liv er mindre sygdomsramte liv – sygdomme, der er direkte forebyggelige, både som sygdom for den enkelte og som opgave at behandle i et sundhedsvæsen.
Der er hårdt brug for en reform. En gennemtænkt og robust finansieret sundhedsreform, der stikker spaden lidt dybere og som fremtidssikrer sundhedsvæsenet til gavn for patienterne.