Gå til indhold

Klimakrisen er også en sundhedskrise

Presset på vores sundhedsvæsen vil kun blive større, hvis vi ikke for alvor ser, at klimakrisen også er en sundhedskrise, skriver Lægeforeningens formand

Debatindlæg af Camilla Noelle Rathcke er formand for Lægeforeningen.
Bragt i Kristeligt Dagblad den 7. november 2022

I valgkampens sidste uge landede der to rapporter, der burde have fået fuld politisk opmærksomhed. Rapporterne omhandler begge vores klima, og de beskriver, hvordan verden er på vej ud i regulære katastrofetilstande, hvis ikke der sættes en markant anderledes retning i klimapolitikken.

Den ene rapport stammer fra FN’s Miljøorganisation, og den slår fast med syvtommersøm, at der i hele verden skal drastiske tiltag til, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at vende udviklingen.

Allerede nu står det nemlig klart, at det ikke er realistisk, at vi kan opfylde målsætningerne fra Parisaftalen fra 2015, står der i rapporten.

Og den anden rapport, som kommer fra det lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet Countdown, understreger, hvorfor det er en katastrofe for verdenssamfundet:

Klimakrisen er nemlig også en sundhedskrise, og nu kan vi se konsekvenserne for den globale sundhed blive tydelige. Klimaforandringerne påvirker i højere grad fysiske og mentale levevilkår med et fald i levealderen til følge.

Temperaturstigningen medvirker også til større spredning af blandt andet infektionssygdomme – eksempelvis er forekomsten af denguefeber, en sygdom overført af myg i tropiske områder, i hastig udvikling.

Det kan lyde som noget, der finder sted fjernt fra Danmark, men betingelserne for, hvor dyr og planter lever og gror, er under hastig udvikling. Og som klimaforandringerne bliver stadig mere udtalte, kommer det tættere på.

I sommer kunne man hen over Europa se, hvordan hedebølger i sig selv var årsager til en stigning i dødsfald, og i Danmark endte særligt ældre mennesker på akutmodtagelser på grund af dehydrering. Astma og allergi er også i vækst – også påvirket af klimaforandringerne. Luftforurening var årsag til 12 procent af dødsfald i København i 2017 og medførte omkring 8,5 milliarder kroner i helbredsomkostninger.

I valgkampen er der – med rette – blevet talt meget om vores pressede sundhedsvæsen, og der er blevet præsenteret udspil til akutpakker, der skal afhjælpe presset. Men vi er nødt til også at se længere frem og i et endnu større perspektiv end de nuværende problemer – dette er kun begyndelsen. Presset på vores sundhedsvæsen vil kun blive større, hvis vi ikke for alvor ser, at klimakrisen også er en sundhedskrise.