Lægeforeningens høringssvar til kvalitetsstandarder for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom
Vigtigt med kvalitetsstandarder, men behov for yderligere konkretisering
19. september 2023
Lægeforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar til ”Kvalitetsstandarder for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom”.
Forebyggelse bliver afgørende for at lette presset på sundhedsvæsenet og reducere sygdomsbyrden i Danmark, og derfor hilser vi standarder og ensartethed i kommunernes forebyggelsestilbud velkomment. Lægeforeningen har en række generelle bemærkninger, synspunkter om inddragelse af lægefaglighed, monitorering samt bemærkelser til bilaget om mental sundhed.
Generelle bemærkninger
De kommunale forebyggelsestilbud skal sikre ensartet tilgængelighed og kvalitet, så ingen patienter risikerer et ringere tilbud baseret på hvilken bopælskommune, de har. Kvalitetsstandarder er også med til at skabe tryghed om gode patientforløb på tværs af sektorer, særligt i det nære sundhedsvæsen, da såvel patienter som f.eks. praktiserende læger kan have vished for tilbuddenes kvalitet og relevans. Derfor findes det også hensigtsmæssigt, at den eksisterende model for henvisning og afklarende samtale fastholdes.
Lægeforeningen finder det positivt, at kvalitetsstandarderne også sætter krav til kompetencer og faglighed for de medarbejdere, som gennemfører tilbuddene. De beskrevne kvalitetsstandarder fortæller imidlertid ikke meget om, hvilke tilbud kommunerne skal have eller om indholdet i tilbuddene, idet indholdet ikke adskiller sig væsentligt fra de tidligere anbefalinger til kommunerne jf. Sundhedsstyrelsens publikation fra 2016 ’Anbefalinger til forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom’. Kvalitetsstandarderne kunne med fordel have indeholdt viden om tilbuddet til de enkelte patientgrupper. Skal tilbuddet til en KOL-patient eksempelvis differentieres fra tilbuddet til diabetespatienter ift. indhold og varighed. Det er derfor tvivlsomt set fra Lægeforeningens side, om kvalitetsstandarderne lever op til deres navn og formål.
I forlængelse heraf og af den konkrete beskrivelse af standarderne, som også omfatter tilbud om nikotinafvænning og indsatser for alkoholafhængighed, findes det ikke hensigtsmæssigt at titlen er ”Kvalitetsstander for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom”, da tilbuddene ift. nikotin og alkohol har en bredere målgruppe end borgere med kronisk sygdom. Tilsvarende gør sig gældende i forhold til bilaget om mental mistrivsel. Den lette løsning er at ændre på titlen, men en opdeling af standarderne i to sæt kvalitetsstandarder kunne også være en mulighed.
Inddragelse af lægefaglig viden
I baggrundsafsnittet, afsnit 1.1, skrives: ”Med afsæt i dette har Sundhedsstyrelsen fået til opgave at udarbejde kvalitetsstandarder med faglige krav og anbefalinger for kommunale sundhedstilbud. Jf. den politiske aftale har de til formål at understøtte et godt og langt liv med kronisk sygdom såsom KOL, diabetes, hjerte-kar-sygdomme og muskel-skelet-lidelser eller flere kroniske lidelser på samme tid.”
Derfor undrer det Lægeforeningen, at der ikke har været en større lægelig repræsentation i udarbejdelsen af kvalitetsstandarderne. Følgende lægevidenskabelige selskaber kunne med fordel være inddraget: Dansk Lungemedicinsk Selskab, Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Reumatologisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Endokrinologisk Selskab og Dansk Selskab for Gastroenterologi og Heptalogi. Selskaberne kunne have bidraget til at kvalificere indhold i tilbuddene samt kvalificere hvilke tilbud, der rettelig bør gives til de forskellige patientgrupper.
Om monitorering
Det er positivt, at der nu sættes krav til monitorering og kvalitetsudvikling af de kommunale forebyggelsestilbud, jf. afsnit 7 i standarderne. Monitorering kan på sigt bruges til at vurdere effekten af tilbuddene, og dermed opstille mere præcise kvalitetsstandarder for indhold og format fremadrettet. Samtidig kan man sammenligne på tværs af kommuner og lære deraf. Men idet kvalitetsstandarderne ikke indeholder meget information om indholdet, så kan det blive svært at sikre en systematisk monitorering.
Vedr. mental mistrivsel
Bilag 1 er en beskrivelse af overvejelser i relation til mental mistrivsel. Det er bestemt en relevant problemstilling i forhold til den kommunale forebyggelsesindsats, men desværre er bilaget meget overordnet og derfor forventeligt vanskeligt at anvende for kommunerne. Det er Lægeforeningens håb og forventning, at 10-årsplanen for psykiatri og mental sundhed kan løfte den samlede psykiatri, herunder også at der bliver indført kvalitetsstandarder for indsatsen i kommunalt regi, både konkret fx ift. børn/unge, men også i relation til øvrige forebyggelsesindsatser. Dansk Psykiatrisk Selskab og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab findes i den forbindelse at være relevante aktører at inddrage, også så indsatserne har en evidensbaseret tilgang.
Med venlig hilsen
Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen