Lægeforeningens høringssvar over bekendtgørelse om lægers og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Problematisk og vanskeligt at efterleve, hvis fristen for lægers pligt til at anmelde erhvervssyg-domme nedsættes fra 8 uger til 14 dage
Den 7. maj 2024
Lægeforeningen er uforstående overfor, at man i et ekstremt presset sundhedsvæsen påtænker at nedsætte fristen for lægers anmeldepligt væsentligt på et område, hvor det tilmed er strafsanktioneret, hvis lægen ikke overholder fristen.
I bekendtgørelsens § 3, stk. 1 fremgår det, at læger der gennem deres erhverv får mistanke om, at en person har pådraget sig en konstateret eller formodet erhvervssygdom eller på anden måde har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads, skal anmelde dette til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det betyder, at den 14 dages frist for at anmelde en formodet erhvervssygdom løber fra mistanketidspunktet.
I mange situationer vil det imidlertid være umuligt for lægen at nå at lave en anmeldelse inden for 14 dage fra det tidspunkt, hvor lægen er blevet bekendt med en erhvervssygdom eller en skadelig påvirkning og den formodede sammenhæng med arbejdet, det vil sige på det tidspunkt, hvor lægen har fået mistanke herom, jf. § 3, stk.1.
Lægeforeningen skal derfor kraftigt opfordre til, at fristen hæves, så den er praktisk mulig at overholde.
Derudover foreslår Lægeforeningen, at det præciseres i bekendtgørelsen, at fristen for lægers anmeldelsespligt ikke skal gælde allerede fra mistanken om, at en person har pådraget sig en konstateret eller formodet erhvervssygdom eller på anden måde har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads. Fristen bør først gælde fra det tidspunkt, hvor lægen har de oplysninger, som lægen anser for nødvendige for at kunne foretage anmeldelsen.
Stærkt bekymrende tendens, at særmyndigheders interesser skal gå forud for hensynet syge patienter
Det er en stærkt bekymrende udvikling, at særmyndigheder ved at indføre korte tidsfrister kombineret med bødestraf for læger, på den måde indirekte bliver dem, der kommer til at prioritere lægers arbejde, da mange læger vil vælge at prioritere de opgaver, som kan medføre bødestraf, hvis de ikke håndteres hurtigt. Dette vil således ske på bekostning af kliniske opgaver, som vil blive udsat.
Lægeforeningen har forståelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ønske om at modtage en anmeldelse hurtigst muligt. Men Lægeforeningen mener ikke, at hensynet til at tilgodese forsikringsselskabernes og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings behov for at starte sagsbehandlingen af en eventuel erstatningssag bør veje tungere end hensynet til syge patienter, som fremover risikerer at blive mødt af endnu længere ventetider, fordi lægerne er tvunget til at prioritere anmeldelser til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for at undgå bødestraf.
Det er en stærkt bekymrende tendens, at særmyndigheder i deres ønske om at sikre kortere sagsbe-handlingstider og fremdrift i sager på deres respektive områder pålægger sundhedsvæsenet nogle meget stramme afleveringsfrister, som er strafsanktioneret, hvis de ikke overholdes.
Dermed accepterer man, at hensynet til fremdrift i sagsbehandlingen på særmyndigheders ressortområder prioriteres over hensynet til syge patienter.
Lægeforeningen undrer sig i øvrigt over, at man ønsker en så markant nedsættelse af lægers anmeldepligt fra 8 uger til 14 dage, når sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ifølge statisk udstillet på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside viser, at den aktuelle sagsbehandlingstid i arbejdsskadesager i første kvartal af 2024 var på mellem 5 til 32 måneder.
Problemet med de lange sagsbehandlingstider i arbejdsskadesager løses derfor mest oplagt ved først og fremmest at optimere sagshandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Ikke praktisk muligt at leve op til en anmeldelsesfrist på 14 dage
En anmeldelsesfrist på 14 dage tager ikke højde for de faktiske forhold i den kliniske virkelighed
Af bekendtgørelsen fremgår det, at anmeldelsesfristen gælder fra det tidspunkt, ”…at lægen eller tandlægen er blevet bekendt med erhvervssygdommen eller den skadelige påvirkning og den formodede sammenhæng med arbejdet.”
I den praktiske virkelighed vil situationen ofte være den, at en patient bliver set med et helbredsproblem i en konsultation hos egen læge, i speciallægepraksis eller på en specialafdeling på sygehuset med henblik på behandling. Det forekommer ofte, at lægen først mod slutningen af konsultationen bliver opmærksom på, at der muligvis er en sammenhæng mellem patientens helbredsproblem og patientens arbejde. Men her vil der ikke være tid til, at lægen kan gå i dybden med de arbejdsmæssige aspekter af en formodet sygdom.
Så alene den omstændighed, at lægen i forbindelse med første konsultation måtte få mistanke om, at patienten har pådraget sig en konstateret eller formodet erhvervssygdom eller på anden måde har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads, vil ifølge bekendtgørelsen medføre en pligt for lægen til at foretage en anmeldelse inden for 14 dage.
I en situation som den beskrevne vil lægen imidlertid ofte være nødt til at give patienten en ny konsultationstid med henblik på at kunne gå i dybden med de arbejdsmæssige aspekter i hvilken forbindelse, anmeldelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan foretages.
Pga. de aktuelle kapacitetsudfordringer i sundhedsvæsenet har de fleste praktiserende læger og speciallæger og sygehusafdelinger lange ventetider. Der vil ofte være flere ugers ventetid på konsultations-tider vedrørende ikke akutte problemstillinger. I mange situationer vil det derfor ikke være muligt at give patienten en ny tid til uddybning af problemstillingen og anmeldelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden for 14 dage.
Lægeforeningen skal på denne baggrund opfordre til, at det præciseres i bekendtgørelsen, at fristen for lægers anmeldepligt ikke skal gælde allerede fra mistanken om, at en patient har pådraget sig en konsta-teret eller formodet erhvervssygdom eller på anden måde har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads, men fra det tidspunkt, hvor lægen har de oplysninger, som lægen anser for nødvendige for at kunne foretage anmeldelsen.
Med venlig hilsen
Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen