Lægeforeningens høringssvar over udkast til vejledning om vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov til Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
Behov for præcisering af sundhedspersoners forpligtelser efter barnets lov
25. januar 2024
Lægeforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar og støtter op om, at de opgaver og forpligtelser, der følger af barnets lov, beskrives nærmere i de tilhørende vejledninger
Lægeforeningen er dog blevet opmærksom på, at der i vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov er behov for at uddybe de forpligtelser, som sundhedspersoner har efter barnets lov. På enkelte punkter er der desuden behov for en præcisering af samspillet mellem reglerne i barnets lov og sundhedslovgivningen.
Vedr. underretning ved mistanke om ulovlig omskæring
I vejledningens pkt. 23. fremgår det, at ”En ulovlig omskæring af en mindreårig dreng kan også være at anse som et overgreb i barnets lovs forstand, hvorfor fagpersoner, herunder sundhedspersonale, skal være opmærksom på, at hvis de får kendskab til eller grund til at antage at en mindreårig dreng har fået foretaget en ulovlig omskæring, skal dette også føre til en underretning til kommunen. Med ”ulovlig omskæring” henvises der til vejledning om ikke-terapeutisk omskæring af drenge.”
For sundhedspersoner, der er i kontakt med en mindreårig dreng, der er omskåret, kan det være vanskeligt at afgøre, hvorvidt en omskæring er udført lovligt eller ulovligt. Det kan ikke nødvendigvis afgøres blot ved undersøgelse af drengen.
Lægeforeningen mener, at det i vejledningen bør præciseres hvilke forhold, der bør føre til, at en sundhedsperson ”får grund til at antage at en mindreårig dreng har fået foretaget en ulovlig omskæring”.
I det nuværende vejledningsudkast er eneste fortolkningsbidrag en henvisning til vejledning om ikke-terapeutisk omskæring af drenge. Denne vejledning beskriver imidlertid alene de sundhedsfaglige forhold og kompetencer, der skal være til stede for at sikre patientsikkerheden i forbindelse med ikke-terapeutiske omskæringer af drenge. Vejledningen giver ingen anvisninger i, hvilke forhold der kan føre til, at en sundhedsperson bør få mistanke om, at selve udførslen af indgrebet ikke er foregået lovligt.
Henset til at sundhedspersoner kan ifalde bødestraf, såfremt der ikke foretages en underretning, finder Lægeforeningen det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at sundhedspersoner med det foreliggende vejledningsudkast ikke sikres et tilstrækkeligt grundlag for i praksis at kunne foretage en vurdering af, hvorvidt der kan være mistanke om ulovlig omskæring, som fordrer en underretning.
Lægeforeningen skal derfor opfordre til, at der i vejledningen gives eksempler på, hvornår der foreligger klare tilfælde af mistanke om ulovlig omskæring og hvilke gråzonetilfælde, der kan forekomme.
Lægeforeningen skal henlede opmærksomheden på det kommenterede høringsnotat af 12. september 2022 vedrørende lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, hvori sundhedsministeriet har angivet eksempler på, hvornår en mistanke om, at der er tale om en ulovlig omskæring, vil kunne opstå.
Dog skal Lægeforeningen gøre opmærksom på, at en læge på et hospital ikke har adgang til journaloplysninger fra fx praktiserende speciallæger. Derfor er manglende information om en omskæring i en sygehusjournal ikke nødvendigvis det samme, som at omskæringen er ulovlig.
Vedr. indhentning af samtykke forud for underretning
I vejledningens pkt. 27 fremgår det, at reglerne om underretning altid vil gå forud for andre regler om tavshedspligt, og at dette i forhold til sundhedspersoner indebærer, "at sundhedspersonen ikke skal forsøge at indhente samtykke forud for, at sundhedspersonen foretager underretning, som det ellers i almindelighed er forudsat efter sundhedslovens regler, når sundhedspersoner videregiver oplysninger til andre formål end sundhedsfaglig behandling efter sundhedslovens § 43, stk. 2. Men sundhedspersoner skal, som beskrevet ovenfor, i lighed med andre, der foretager underretning, overveje, om der kan være grund til at orientere familien om underretningen."
Lægeforeningen skal gøre opmærksom på, at der med vedtagelsen af lov nr. 1549 af 12/12/2023 (Lov om ændring af sundhedsloven) er etableret tydelig hjemmel til, at sundhedspersoner uden patientens samtykke kan indhente oplysninger fra patientjournaler, når de efter lovgivningen er forpligtet til at videregive disse oplysninger.
Med denne tilpasning er det samtidig blevet præciseret, at sundhedspersoner efter reglerne i sundhedsloven ikke i almindelighed skal forsøge at indhente samtykke fra patienten inden videregivelse til andre formål end behandling finder sted, i tilfælde hvor sundhedspersonen efter anden lovgivning er forpligtet til at videregive oplysningerne.
Lægeforeningen skal opfordre til, at ovenstående afsnit i vejledningen justeres, så det afspejler de nylige ændringer i sundhedsloven.
Vedr. inddragelse af relevante fagpersoner ifm. børnefaglig undersøgelse
I vejledningens pkt. 117 fremgår det, at kommunalbestyrelsen som led i en børnefaglig undersøgelse skal oplyse sagen f.eks. ved at inddrage fagfolk, som allerede har viden om barnets, den unges og familiens forhold. Det fremgår, at ”Oplysninger fra relevante fagfolk skal ikke nødvendigvis indhentes
skriftligt. I nogle tilfælde vil det være tilstrækkeligt, at børne- og ungerådgiveren telefonisk kontakter eksempelvis barnets klasselærer, sundhedsplejerske, den praktiserende læge, de pædagoger i
dagtilbuddet, som er tæt på barnet etc. De centrale dele af fagfolkenes udtalelser om barnet skal blot refereres skriftligt i sagen.”
Lægeforeningen skal bemærke, at det følger af vejledning nr. 161 af 16/09/1998 (Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.) at videregivelse af helbredsoplysninger mv. til andre formål end behandling, som udgangspunkt kræver patientens skriftlige samtykke.
Lægeforeningen mener ikke, at det er hensigtsmæssigt i forhold til at sikre tillid til fortroligheden i læge-patient relationen, eller at det er foreneligt med sundhedslovens videregivelsesregler, såfremt læger kan blive kontaktet telefonisk af en sagsbehandler med henblik på at skulle videregive fortrolige helbredsoplysninger om en patient telefonisk, hvor sagsbehandleren efterfølgende vil referere de centrale dele af lægens udtalelser skriftligt i sagen.
Når en læge skal videregive fortrolige helbredsoplysninger om en patient til en tredjepart, er det afgørende, at lægen har vished for, 1) hvem der er rekvirenten, 2) med hvilket formål oplysningerne indhentes 3) hvilke oplysninger, der ønskes indhentet, 4) med hvilken hjemmel oplysningerne indhentes og 5) at patientens samtykke er vedlagt, alternativt at der er vedlagt dokumentation for, at oplysningerne kan indhentes uden patientens samtykke.
Lægeforeningen mener derfor, at det bør præciseres, at oplysninger, der indhentes fra læger, skal indhentes skriftligt. En mundtlig indhentning af oplysninger som beskrevet i vejledningen er i høj grad medvirkende til at skabe tvivl om, hvorvidt der indhentes og videregives oplysninger på et lovligt grundlag.
Med venlig hilsen
Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen