Nyhedsbrev 12/2024
Udsendt den 3. juni 2024
Husk at stemme inden torsdag den 6. juni kl. 12.00
Sidste chance for at stemme på hvem, der skal repræsentere dig i Overlægeforeningens repræsentantskab, er på torsdag den 6. juni kl. 12.00.
Har du ikke har modtaget din stemmeseddel, så tjek spamfilteret efter en mail sendt fra valgsekretariatet@dadl.dk
I mailen er der et sikkert link til stemmesedlen, hvor du anonymt kan afgive din stemme.
Har du modtaget en stemmeseddel, men bliver blokeret i at afgive din stemme fra din arbejdsplads pc, kan du videresende mailen til din private e-mail og afgive din stemme fra din private mobil, pc eller lignende.
Kan du stadig ikke finde din stemmeseddel, eller kan du ikke afgive din stemme, så kontakt Liane Utzelmann på lu.fas@dadl.dk eller telefon
35 44 84 11.
Stort økonomisk løft til regionerne giver håb om færre sparerunder
Regeringen og Danske Regioner indgik 1. juni en aftale om sundhedsvæsenets økonomi i 2025, som sikrer et løft på 2,1 mia. kr. Derudover får regionerne et ekstraordinært tilskud til sundhedsområdet på 600 mio. kr. i år, som bl.a. skal kompensere for stærkt stigende udgifter til medicin. Overlægeforeningen hilser aftalen velkommen.
Mød os på Folkemødet
Overlægeforeningen sætter igen i år højaktuelle emner i sundhedsvæsenet til debat:
- Torsdag den 13. juni kl. 14-14.45 sætter vi fokus på, hvilken betydning Strukturkommissionens udspil til en omorganisering af sundhedsvæsenet vil få for medarbejderne på sygehusene og for patienterne.
- Fredag den 14. juni kl. 11.30-12.15 gør vi status over gennemførelsen af 10 års planen for psykiatrien sammen med psykiaternes videnskabelige selskaber, Danske Regioner og patient- og pårørendeforeningen.
Må du arbejde i din ferie?
Det korte svar er nej,
Du må ikke arbejde under din ferie ifølge ferieloven/ferieaftalen, da formålet med at holde ferie ifølge feriereglerne er, at du skal rekreere.
Hvis du har flere arbejdsgivere, kan du dog godt arbejde i din ferie for den anden arbejdsgiver, hvis du ikke arbejder mere, end du normalt gør for denne arbejdsgiver.