Gå til indhold

Overlægeforeningen på Folkemødet 2024

Overlægeforeningen deltager igen i år på Folkemødet på Bornholm. Det er 10. år, Overlægeforeningen sætter aktuelle emner i sundhedsvæsenet til debat. Det sker som de tidligere år på Akademikernes scene (K8) i Allinge.

Susanne Wammen på Folkemødet 2023
Susanne Wammen formand for Overlægeforeningen

Strukturkommission

I år tager vi fat på den højaktuelle debat om Sundhedsstrukturkommissionens udspil om indretningen af sundhedsvæsenet, som ventes offentliggjort få dage før Folkemødet. 

Til debatten torsdag 13/6 kl. 14-14.45 sætter vi bl.a. fokus på, hvilken betydning en omorganisering af sundhedsvæsenet vil få for medarbejderne på sygehusene og for patienterne naturligvis. Her kan man møde:

  • Monika Rubin, politisk ordfører, Moderaterne
  • Stinus Lindgreen, sundhedsordfører, Radikale Venstre
  • Sidsel Vinge, konsulent og medlem af Sundhedsstrukturkommissionen
  • Morten Ziebell, lægefaglig vicedirektør, Sjællands Universitetshospital
  • Susanne Wammen, formand for Overlægeforeningen. 

Debatten ledes af sundhedspolitisk analytiker Ole Toft, Altinget.

Lægequiz

Torsdag 13/6 kl. 17 deltager Susanne Wammen sammen med sine kolleger fra Lægeforeningen, Yngre Læger og PLO i en Lægequiz, som i år handler om forebyggelse og sundhed, hvor gæsterne gerne ødelægger den gode stemning.

Deltagerne er:

  • Nick Hækkerup, direktør og tidl. justitsminister, Bryggeriforeningen
  • Sophie Løhde, Indenrigs- og Sundhedsminister, Indenrigs- og Sundhedsministeriet
  • Søren Brostrøm, seniorrådgiver, WHO's generaldirektør &, WHO
  • Camilla Noelle Rathcke, formand, Lægeforeningen
  • Susanne Wammen, formand, Overlægeforeningen
  • Wendy Sophie Schou, forperson, Yngre Læger
  • Jørgen Skadborg, formand, PLO

Moderator: Hans Pilgaard, journalist og tv-vært

Psykiatri

Fredag 14/6 kl. 11.30-12.15 forsøger vi sammen med psykiaternes videnskabelige selskaber, Danske Regioner og patient- og pårørendeforeningen Bedre Psykiatri at gøre status over gennemførelsen af tiårsplanen for psykiatrien.

Vi ser bl.a. nærmere på, hvorfor de psykiatriske afdelinger skal afskedige medarbejdere, når Sundhedsstyrelsen har slået fast, at det mest afgørende er at få udvidet behandlingskapaciteten. Og så tager debatpanelet fat på, hvordan man stopper den afvandring fra psykiatrien, som Overlægeforeningen har dokumenteret i flere undersøgelser.

Her kan man møde:

  • Merete Nordentoft, forperson, Dansk Psykiatrisk Selskab
  • Nina Tejs Jørring, forperson, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP)
  • Helene Probst, lægefaglig direktør i Danske Regioner
  • Susanne Wammen, formand for Overlægeforeningen
  • Jane Alrø Sørensen, generalsekretær i Bedre Psykiatri

Debatten ledes af sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen, Politiken