Gå til indhold

Nyhedsbrev 24/2024

Overlægeforeningens nyhedsbrev udsendt 3. december 2024.

Positivt møde med ministeren om sundhedsaftalen

Stærke faglige miljøer og karrieveje på alle sygehuse var højt på dagsordenen, da Overlægeforeningens formand Susanne Wammen besøgte sundhedsminister Sophie Løhde den 28. november:

”Jeg havde et meget positivt møde med ministeren, som jeg oplever er oprigtig interesseret i at få forslag til, hvordan vi som overlæger kan bidrage til at omsætte sundhedsaftalen til konkret handlen – og om hvilke barrierer vi møder”

”For eksempel er jeg glad for, at ministeren understregede, at loftet for speciallæger på universitetshospitalerne ikke skal forvaltes så rigidt, at det går ud over det specialerede område, og at man selvfølgelig skal kunne ansætte en specialist, hvis en anden forlader jobbet. Jeg har sendt Overlægeforeningens umiddelbare input til reformarbejdet til ministeren (se link nedenfor, red.) og lovet løbende at komme med overlægernes bidrag til reformarbejdet. Det vil jeg og bestyrelsen gøre i samarbejde med medlemmer og tillidsvalgte".

Susanne Wammen, Formand

Læs mere her

Arbejdsmiljøkonference om psykologisk tryghed 

Overlægeforeningen og Yngre Læger sætter psykologisk tryghed blandt læger på dagsordenen. Få viden, inspiration og værktøjer til at forbedre den psykologiske tryghed på din arbejdsplads på konferencen den 23. april 2025 i Middelfart. Det er gratis for medlemmer. Tilmelding senest 15. februar 2025.

Læs mere og tilmeld dig her

Er juleaftensdag en fridag? 

Juleaftensdag og nytårsaftensdag er almindelige arbejdsdage, når de falder på en hverdag som i år.
Der kan dog være lokale kutymer for frihed på disse dage. 
Hvis du ønsker at holde fri, og arbejdsgiveren er indforstået med det, kan der anvendes ferie eller afspadsering.

Læs mere her

Overlægeforeningens julequiz 2024

Vær med og bliv klogere på OK24. Der er 10 spørgsmål i alt - med 3 svarmuligheder til hvert spørgsmål. Vi trækker lod blandt de indsendte svar og finder 3 heldige vindere, som hver får en præmie.

Julequiz 2024