Gå til indhold

Attester vedrørende fritid og sport

Attester til brug for diverse rejseaktivitet, udenlandske ansættelser, Au Pair o.s.v.

Som læge præsenteres man undertiden for en række forskelligartede attester, som patienten ønsker udfyldt i forbindelse med diverse begivenheder eller aktiviteter i patientens liv.

Patienten har som regel fået udleveret en attest, inden de søger læge. Det kan fx dreje sig om en fremmedsproget attest (Medical Certificate), eller der kan være tale om en anmodning om at attestere, at patienten ikke har visse sygdomme, at patienten er fuldstændig rask i bred almindelighed, eller at patientens helbred rækker til en bestemt, som regel meget fysisk anstrengende ferieform.

Patienterne har ofte fået at vide, at de »bare skal gå op til deres læge og få lavet attesten«. Det er naturligvis helt op til den enkelte læge, om man mener at kunne udfærdige attesten. Men hvis man påtager sig opgaven, bør patienten orienteres om omkostningerne ved attesten. Ud over lægens egentlige honorar for en »fri attest«, dvs. efter tidsforbrug, vil der kunne være andre udgifter. F.eks. koster vaccinationer og revaccinationer ud over det danske program penge, ligesom det kan være dyrt at få foretage eventuelle undersøgelser til udelukkelse af bestemte sygdomme.

Attester, hvor lægen ikke alene skal erklære patienten fri for nogen bestemt sygdom, men fri for enhver sygdom, udgør et særligt problem. Disse attester vil det være umuligt at udfærdige – selv efter gennemførelse af et meget omfattende undersøgelsesprogram. Et alternativ kan være en standardattest, hvor man erklærer, at ens undersøgelse af patienten ikke har afsløret tegn til fysisk eller psykisk sygdom.

Attester på andre sprog

Det skal tilrådes, at man er tilbageholdende med at udfærdige attester på fremmede sprog, medmindre man er særdeles sikker i sproget og kan bedømme eventuelle juridiske konsekvenser af ordvalget.

Deltagelse i sportsbegivenheder

Undertiden anmodes læger om at udfærdige attester, hvor lægen skal attestere, at personen er i en tilstand, der tillader deltagelse i en sportsbegivenhed, fx maratonløb.

Man skal på dette område passe på, at man ikke lægeligt garanterer, at deltagelse sker uden risiko. Hvis man vælger at udstede attesten, må det fremgå, at der er tale om et skøn på baggrund af ens kendskab til patienten samt undersøgelse i fornødent omfang. Man kan fx skrive, at undersøgelse af den pågældende patient ikke har afsløret forhold, som skønnes at udgøre en hindring for deltagelse i maratonløb.

Det kan fx være vanskeligt at udtale sig om, hvorvidt patientens fysik holder til fx at dykke med frømandsudstyr i Det Røde Hav eller vandre i 4–5 km højde. Også i disse tilfælde må anbefales, at man generelt skriver, at patienten, lægen bekendt, ikke har sygdomme, som skønnes at hindre de planlagte aktiviteter.

Det er op til den enkelte læge at vurdere, om man har de faglige forudsætninger for at kunne udfærdige en attest vedr. deltage i en sportsbegivenhed, ligesom det i øvrigt er frivilligt, om man ønsker at påtage sig opgaven.

Fritidsdykning 

Læger, der anmodes om at udfærdige attester vedrørende fritidsdykning tilrådes at konferere med læger med dykkermedicinsk ekspertise, fx via Dansk Flyve- og Dykkemedicinsk Selskab eller de autoriserede dykkerlæger, udpeget af Søfartsstyrelsen.