At gøre op med mistrivsel hos børn og unge kræver et gigantisk løft af psykiatrien

Børne- og ungdomspsykiatrien er i knæ. Derfor kan man ikke lykkes med et opgør med mistrivsel hos børn og unge med mindre, der sker et gigantisk løft, så børn og unge med psykiske lidelser kan få den hjælp, de har brug for. Det bør statsministeren sætte sig i spidsen for, lyder opfordringen fra Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, efter Mette Frederiksen på Folkemødet talte om mistrivsel hos børn og unge.

Det var et helt centralt emne, statsminister Mette Frederiksen tog afsæt i, da hun talte på Folkemødets hovedscene forleden. Hun satte fokus på børn og unges mistrivsel, som indlysende skal tages hånd om, og det vil jeg gerne kvittere for. Som samfund har vi en helt særlig forpligtelse til at hjælpe børn og unge, som mistrives, og som måske endda er ramt af sygdom. Det er den sidste gruppe, jeg vil skrive om her. For det er dem og deres pårørende, som har allermest brug for hjælp. Derfor er det både hjerteskærende og paradoksalt, at det er de børn og unge, vi som samfund svigter allermest.

Børne- og ungdomspsykiatrien er i knæ

Det er børn og unge med psykiske lidelser, jeg her taler om. Børn med sygdomme, som kun kan behandles og helbredes i børne- og ungdomspsykiatrien, men som i dag ikke tilbydes den hjælp, de burde, fordi psykiatrien er i knæ.

Det er kun få måneder siden, at Lægeforeningen undersøgte tilstanden på landets børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Resultaterne var og er ubærlige. 90 procent af lægerne, som svarer på rundspørgen, giver udtryk for, at en betydelig del af deres patienter med psykiske lidelser ville have haft et mindre alvorligt sygdomsforløb, hvis det havde været muligt at begynde behandlingen tidligere. 78 procent af lægerne i børne- og ungdomspsykiatrien mener, at de muligheder, de har, for at hjælpe børn og unge er blevet forværret eller væsentligt forværret i løbet af de seneste to år.

Undersøgelsen viser endda også, at 70 procent af læger er uenige eller meget uenige i, at der er nok sengepladser til alle patienter med behov for indlæggelse. Det er en falliterklæring for et velfærdssamfund, og det er også grunden til, at læger i psykiatrien siger fra på sociale medier under hashtagget #DetErOgsåMig. Fordi, de ikke har mulighed for at give de børn og unge den hjælp, de har så stort behov for.

Håber på handling fra ”børnenes statsminister”

Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen er ca. 41.000 børn og unge i behandling i psykiatrien, og antallet ventes kun at stige fremadrettet. Derfor kan man ikke lykkes med et opgør med mistrivsel hos børn og unge med mindre, der sker et gigantisk løft af psykiatrien. Det kræver en meget ambitiøs tiårsplan for psykiatrien. Både Lægeforeningen og Sundhedsstyrelsen har for længst spillet ud med oplæg til en sådan plan. Derfor vil jeg opfordre statsministeren til at sætte sig i spidsen for de nødvendige forbedringer for børn og unge med psykiske lidelser. For ”børnenes statsminister” må det være et must at hjælpe samfundets mest udsatte nu. Det kan faktisk kun gå for langsomt.