Bedre sundhed skal tælle med i Finansministeriets regnemaskiner
Debatindlæg af Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen, Marianne Skjold, Psykiatrifonden, Torben Hollmann, FOAs social- og sundhedssektor m.fl.
Bragt i Berlingske den 16. februar 2022
Hvorfor tæller bedre sundhed ikke med i de finansministerielle regnemodeller, spørger Psykiatrifonden, Lif, FOA og Lægeforeningen? Det er på tide at afdække de økonomiske sidegevinster ved investeringer i sundhedsvæsenet, der gør folk raske og bidrager til, at de hurtigere er tilbage på arbejdsmarkedet. I dag ser regnemodellerne ikke, om der er såkaldte dynamiske effekter af investeringer i sundhed, og det skal der laves om på.
Af Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen, Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden, Torben Hollmann, sektorformand for FOAs social- og sundhedssektor, Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif
Når samfundet bruger penge og kræfter på at behandle borgere, så de bliver raske, er det først og fremmest godt for deres helbred. Men det er ikke kun godt for den enkelte, at han eller hun får det bedre, kan klare mere selv, vende tilbage til sit liv, fuldføre en uddannelse, tage del i fællesskabet og gå på arbejde. Det er også godt for landets økonomi i form af mere arbejdskraft og vækst, flere skattekroner og lavere forbrug af sundhedsydelser og overførselsindkomster.
Der kan være en økonomisk sidegevinst ved at bruge penge og kræfter på at hjælpe og behandle syge mennesker. Så når politikerne sætter penge af til sundhed, er det altså ikke bare rene udgifter. Det er også penge, der er godt givet ud, fordi der både kommer raske borgere og skattekroner ud af det.
I denne debat er det vigtigt at pointere, at det ikke handler om, at en patient kun skal behandles, hvis det kan betale for samfundet. Slet ikke. Alle i Danmark skal have let og lige adgang til lægehjælp, når de rammes af sygdom. Sundhedsvæsenet skal hjælpe alle, der har behov.
Men det er også centralt, at investeringer i sundhed ikke i den politiske debat fremstår dyrere, end de egentlig er. Derfor er det oplagt at se på dynamiske effekter på sundhedsområdet, altså hvilke effekter bedre sundhed har i forhold til befolkningens tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked, og også hvad det betyder for omfanget af overførselsindkomster, som udbetales. I en situation med mangel på arbejdskraft er det oplagt også at se på værdien af bedre sundhed på et samfundsniveau.
I dag tager Finansministeriets beregninger ikke højde for, at der kan være dynamiske effekter ved investeringer i sundhed, desværre. I dag ses en krone brugt på sundhed, kun som en krone, der er brugt. Altså udelukkende en udgift og ikke som en investering. For når Finansministeriet regner på den økonomiske politik, medregner de ikke, at midler til velfærd fx højere sundhedsudgifter kan øge velstanden og forbedre de offentlige finanser. Omvendt beregner Finansministeriet dynamiske effekter ved ændringer i skatter eller overførselsindkomster - og dynamiske effekter inddrages i nogle tilfælde også som finansieringsgrundlag.
Det er en praksis, der har været til debat de seneste år, fordi det skaber en systematisk skævvridning af de politiske beslutninger. Der er igangsat projekter, der skal afdække dynamiske effekter på velfærdsområdet, dog ikke på sundhedsområdet. Det er på trods af, at sundhed er det største offentlige velfærdsområde, og at det er nærliggende at antage, at indsatser for at forbedre befolkningens sundhed også påvirker borgernes evne til at gennemføre uddannelse, komme ind på arbejdsmarkedet og blive længe og dermed også produktiviteten i samfundet. Derfor bør vi som samfund blive klogere på den betydning, bedre sundhed har.
Lad os prøve at beregne dynamiske effekter for psykiatrien
Hver anden 25-årige uden uddannelse har været eller er i psykiatrisk behandling. For de 25-årige med uddannelse er det kun hver tiende. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Psykiatrien er derfor et oplagt område at forsøge at indregne dynamiske effekter. Ikke mindst nu, hvor regeringen står foran at skulle præsentere en 10-årig plan for psykiatrien. Her bør regeringen afdække de dynamiske effekter af de nye tiltag i planen. Hvis beregningsgrundlaget ikke findes i dag, bør tiltagene følges for at få ny viden om de dynamiske effekter af investeringer i psykiatrien, så vi i fremtiden bedre kan vurdere de dynamiske effekter på sundhedsområdet. Andre områder, hvor det er oplagt at se på dynamiske effekter for investeringer i sundhed, er forebyggelsesområdet fx effekten af alkoholbehandling, visse kroniske sygdomme, muskel-skelet området eller smitsomme sygdomme.
Psykiatrifonden, Lif, FOA og Lægeforeningen står ikke alene med ønsket om at undersøge forholdet mellem investeringer i sundhed og arbejdsudbuddet. De økonomiske vismænd (De Økonomiske Råd, DØRS) skriver fx i Dansk Økonomi efterår 2021, at ”Derudover udestår der et stort arbejde med at kvalificere, hvordan man igennem den økonomiske politik kan påvirke beskæftigelsen igennem ændringer i helbredet”. Vi er meget enige i, at samfundet skal blive klogere på, hvordan vi kan regne på dynamiske effekter af sundhed.
Beregning af dynamiske effekter giver et mere retvisende billede af investeringer i sundhedsvæsenet, men det er selvsagt afgørende, at dynamiske effekter ikke fører til forskelsbehandling. En person med depression, der har fuldtids- og fast arbejde, skal ikke behandles før en person, der har depression og er uden arbejde – alvorsgraden af tilstanden er og skal være afgørende.
Det centrale er, at borgerne har krav på mere kvalificeret viden om samfundsafkastet af sundhedsinvesteringer – så investeringer i sundhed ikke fremstår dyrere, end de egentlig er og så effekten af at investere i sundhed bliver mere tydelig. Et arbejde, som vi håber, at regeringen vil tage på sig, så beslutningstagere og borgere bliver klogere på effekterne af investeringer i sundhed.