Gå til indhold

Ord er ikke nok

Debatindlæg af Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen
Bragt i Nordjyske den 9. september 2022

Forholdene i psykiatrien går fra slemt til værre. Seks ud af ti læger i psykiatrien svarer i en undersøgelse, Lægeforeningen har gennemført, at de vurderer, mulighederne for at give patienterne behandling af høj kvalitet er blevet forværret i løbet af de sidste to år.

Altså mens vi har ventet i måneder og år på psykiatriplanen, så må patienterne nøjes med en ringere behandling, fordi psykiatrien er så presset.

Og det undrer mig, at vi stadig venter, for ingen kan længere være i tvivl om, at udvikling går stødt ned ad bakke.

Politikerne taler om, at vi skal stigmatisering af psykisk sygdom til livs. Det er rigtigt, men ord er ikke nok til at komme i mål og få løftet psykiatrien markant.

Hvis seks ud af ti læger på kræftområdet havde svaret, at de ikke har mulighed for at give cancerpatienter en behandling af høj kvalitet, så havde politikerne reageret prompte.

Giv os den robuste og ambitiøse 10-årsplan for psykiatrien nu, så mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende får den hjælp, som de har fortjent.