Høring: Faglig ramme for nærhospitaler

Den 30. august 2022

Lægerne vil gerne være med til at udfolde de kommende nærhospitaler

Lægeforeningen deler ambitionen om en omstilling af sundhedsvæsenet, så opgaver løses tættere på patienterne: Lægeforeningen takker derfor muligheden for at afgive høringssvar til den faglige ramme for nærhospitaler, hvor også læger vil løse opgaver på nye måder. Beskrivelsen af nærhospitalerne er stadig på et overordnet niveau, som skal udfoldes og konkretiseres. Det bidrager Lægeforeningen og lægernes fagforeninger gerne til.

Organisering samt politisk og faglig sammenhæng

Pt. er sundhedssamarbejdsudvalg og sundhedsklynger ved at blive implementeret, og det medfører ændringer af samarbejdet i og omkring sundhedsvæsenet på såvel politisk som faglig strategisk niveau. Nærhospitalerne skal behandle patienter tættere på deres bopæl og vil dermed indgå i den samlede kapacitet i regioner og kommuner. Lægeforeningen finder derfor, at der er behov for, at nærhospitaler adresseres og beskrives yderligere i den nye struktur med sundhedsklynger.

Driftsmidler og udvanding af bemanding på akutsygehuse

Lægeforeningen er bekymret over, at der ikke er afsat penge til drift af de kommende nærhospitaler, da personaleressourcer bliver afgørende for, om det kan lykkes nærhospitalerne at levere ydelser af samme kvalitet, som akuthospitalerne. Der bør afsættes penge til omstillingen og den efterfølgende drift, da det alt andet lige er dyrere at drive en lille enhed, der har færre muligheder for at høste stordriftsfordele af personale og specialkompetencer.

Ifølge oplægget er der risiko for, at nærhospitaler kan suge arbejdskraft fra akutsygehusene. I den nuværende situation med mangel på personale bør der ikke etableres nærhospitaler, hvis der er risiko for at svække bemandingen på akuthospitalerne.

Lægernes bidrag

I lyset af den udbredte arbejdskraftmangel, bør omstillingen ikke forceres. Omstillingen til mere decentral behandling bør understøttes af nationale kvalitetsplaner, fremfor af planer udarbejdet af regionerne selv. Samtidig vil det være klogt, hvis flere kommuner har aktivitet i det kommende nærhospital, så der kommer en større patientpopulation til nærhospitalets tilbud, så flere patienter får gavn af de nye løsninger på nærhospitalerne

Det er positivt, at regionen har ansvar for at sikre den faglige kvalitet i de lægelige ydelser, og at  nærhospitalerne kobles til akuthospitalerne, hvor de lægelige ansættelser og behandlingsansvaret stadig er forankret. Forankringen i et akuthospital er dog ingen garanti for samme kvalitet. Hvis man vil have samme kvalitet på næshospitalerne som på akuthospitalerne, er det ikke nok at ansætte personer med de samme kompetencer.  Det handler også om gode relationer mellem kollegaer og et godt arbejdsmiljø med klare og trygge rammer for arbejdets udførelse. Der vil være behov for målrettet ledelse for at sikre, at kvaliteten af nærhospitalernes ydelser kommer på samme niveau som akuthospitalerne.

Kapacitet og uddannelse

Der er stor mangel på speciallæger på sygehusene inden for flere specialer. Derfor skal ressourcerne bruges med stor omtanke, og det skal indtænkes, at lægerne bidrager på nye måder, der sikrer et så lille ressourcetræk på speciallæger som muligt. Fx kan speciallæger tilbyde sparring, undervisning og supervision til andre faggrupper end læger, hvor den lægelige ekspertice tilvejebringes gennem virtuel sparring med speciallæger på sygehusene eller i speciallægepraksis eller med alment praktiserende læger – alt afhængig af opgaven.

Lægeforeningen finder ikke, at  der er grundlag for, at læger under specialuddannelse på sygehusene gør tjeneste på nærhospitaler. For det første mangler det faglige grundlag for, at  der kan opnås den behandlings- eller diagnosticeringskompetence, som er nødvendig for at videreuddanne basislæger til speciallæger. For det andet vil supervision, vejledning, sparring og uddannelse ikke vil være til stede i tilstrækkeligt omfang. Uddannelse, der kan foregå i speciallægepraksis som i dag og fremover, vil naturligvis også kunne foregå i en speciallægepraksis placeret på et nærhospital, så længe der er adgang til samme omfang af behandling og opgaver samt uddannelsesplaner, vejledning og supervision, som i speciallægepraksis i øvrigt.

De konkrete løsninger for uddannelse, vejledning, supervision og sparring for nærhospitalerne bør udarbejdes sammen med de relevante lægelige organisationer og fagforeninger, hvor Lægeforeningen, Yngre Læger, Overlægeforeningen, FAPS og PLO bliver inddraget i den konkrete praktiske planlægning og implementering.

Digitalisering

Lægeforeningen bakker op om øget brug af digitale løsninger, der ikke slækker på kvalitet og patientsikkerhed.

De 500 mio. kr. til IT, teknologi og udstyr bør blandt andet sikre:

• Samme adgang til EPJ-systemer som på de øvrige sygehuse
• Gode videofaciliteter med forbindelse til specialiserede sygehuse med mulighed for fælles videokonferencer, såsom videoudstyr i ambulatorierne, så patienter, læger fra nærhospitaler og læger fra specialiserede hospitaler kan gennemføre fælles ambulante besøg med deltagelse via video.
• Udstyr der gør det nemt og trygt at deltage i videokonsultationer for patienter i eget hjem.

Patienter der ikke formår at anvende digitale løsninger, bør fortsat have mulighed for at anvende ikke-digitale løsninger.

Praktiserende speciallæger

Nærhospitalerne skal foretage ambulant behandling på hovedfunktionsniveau. Den type behandling har de praktiserende speciallæger stor erfaring med, da det indgår i speciellægepraksis. Som også nævnt i oplægget vil det derfor være nærliggende, at praktiserende speciallæger bliver en af aktørerne på nærhospitalerne. Det faglige oplæg rummer flere eksempler på patienttyper og behandlinger, som det er oplagt at placere hos en praktiserende speciallæge på et nærhospital, herunder KOL- og astma-patienter, patienter med hjerterytmeforstyrrelser, patienter med inflammatoriske sygdomme, patienter med led- og bindevævssygdomme samt ukomplicerede kirurgiske og ortopædkirurgiske indgreb hos praktiserende kirurg og ortopædkirurg. Det er alle behandlinger, som i forvejen udføres i speciallægepraksis. Al ambulant undersøgelse, behandling og kontrol på hovedfunktionsniveau kan foregå i speciallægepraksis inden for alle 15 praksisspecialer. Praktiserende speciallæger kan løfte de opgaver, der kræver, at lægen er fysisk til stede på nærhospitalet sideløbende med, at læger fra sygehuse primært skal deltage med virtuel tilstedeværelse.

Den nye overenskomst mellem de praktiserende speciallæger og regionerne giver flere muligheder for, at speciallægepraksis kan etableres på et nærhospital:

1. Regionen etablerer et nyt ydernummer, der er bundet til nærhospitalet, så den nye speciallæge er forpligtet til at etablere fuldtidsklinik på nærhospitalet.
2. Eksisterende speciallæger tilbydes at flytte klinik med ydernummer ind på nærhospitalet.
3. Regionen tilbyder eksisterende speciallæger at etablere satellitpraksis på nærhospitalet, hvor speciallægen de fleste dage arbejder fra egne lokaler, men udfører patientbehandling fra nærhospitalets lokaler i eksempelvis en dag om ugen. For eksempel en ortopædkirurg om mandagen, en gynækolog om tirsdagen, en lungemediciner om onsdagen, en reumatolog om torsdagen og en kardiolog om fredagen - eller hvilke specialer der nu er behov for. 

De praktiserende speciallæger har i deres overenskomst redskaber til at bistå med faglig sparring til almen praksis for at understøtte et tværsektorielt samarbejde. Den samme overenskomst indeholder også krav om at alle speciallæger skal tilbyde virtuelle konsultationer til patienter og virtuel faglig sparring med almen praksis, når det er fagligt relevant.

Almen Praksis

Der er mangel på alment praktiserende læger, hvilket betyder, at almen praksis’ mulighed for at indgå i et samarbejde med en aktør som nærhospitaler er udfordret. Det er derfor vigtigt, at nærhospitalernes opgaver og indretning tager hensyn til kapacitet og opgaver i almen praksis, samt almen praksis inddrages i den nærmere udformning af indsatsen og ikke mindst samarbejdet, jf. i øvrigt afsnittet om sundhedssamarbejdsudvalg og sundhedsklynger.

Overenskomst

Lægeforeningen forudsætter, at der i arbejdstilrettelæggelsen for de involverede læger respekteres overenskomstens bestemmelser, herunder regler om arbejdssted, varsling, vagtplaner mv. Ligesom det i forvejen pressede arbejdsmiljø mange steder på sygehusene skal tages meget alvorligt og i agt i tilrettelæggelsen af implementering og proces for det nye arbejde med at etablere nærhospitaler. 

Juridiske barrierer

I det faglige oplæg fremgår det, at kommune og region kan ansætte fælles personale fx en sygeplejerske. Det er en efterspurgt mulighed, som i dag forhindres af juridiske barrierer. De juridiske benspænd for en bedre og mere fleksibel opgaveløsning i det nære sundhedsvæsen, bør løses så hurtigt som muligt, så kommune og region får mulighed for at ansætte fælles medarbejdere, og det bliver muligt at dele relevant data og information om patienterne.

Med venlig hilsen

Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen