Kvalitet

Det danske sundhedsvæsen behandler flere og flere patienter. Der gennemføres flere operationer, og den gennemsnitlige liggetid på sygehusene bliver stadig kortere. Den øgede produktivitet er dog kun et gode, så længe kvaliteten kan følge med. Derfor skal de nuværende produktivitetskrav suppleres med klare mål for kvalitet, patientsikkerhed og patientinddragelse. Der skal være tid til samtale og gode rammer, som gør det muligt at tale med den enkelte patient i fortrolighed.

Kliniske retningslinjer skal bidrage til, at patienter i hele landet får det samme behandlingstilbud på baggrund af bedste faglige evidens. Kliniske retningslinjer giver lægen vejledning om styrken af evidensen, så lægen kan navigere mere sikkert mellem anerkendt god praksis og mere evidensbaserede anbefalinger.

Lægeforeningen arbejder for:

• Patienternes viden, kompetencer og ressourcer skal systematisk inddrages i behandlingen. Det kan f.eks. ske via kliniske vejledninger. Standardiserede patientforløb skal rumme plads til individuelle hensyn, og patientens behov kan åbne for nye typer forløb, f.eks. brugerstyrede indlæggelser.
• Lægernes faglige udgangspunkt for at diagnosticere og behandle patienter skal være opdaterede kliniske retningslinjer. Der skal afsættes midler til at opdatere eksisterende retningslinjer samt til at udarbejde nye kliniske retningslinjer til at dække flere typer behandlinger. Læger og andre sundhedsprofessionelle skal have let adgang til de nationale kliniske retningslinjer.
• Lægerne skal deltage aktivt i arbejdet med udvikling af den kliniske kvalitet.
• Lederne skal udstikke retning for arbejdet og støtte klinikkerne i at arbejde med kvalitetsudvikling.
• Der skabes en kultur, hvor der er åbenhed om resultater, fokus på den ydede kvalitet og patientsikkerhed.
• Tidstro data skal altid understøtte det kliniske arbejde i sundhedsvæsenet.