Gå til indhold

Nyhedsbrev 18/2024

Overlægeforeningens nyhedsbrev udsendt 18. september 2024

Flere speciallæger, ny struktur i Øst og solidt økonomisk fundament giver godt afsæt for nødvendige forbedringer af sundhedsvæsenet

Overlægeforeningens formand, Susanne Wammen, understreger på, at manglen på speciallæger er den største flaskehals i sundhedsvæsenet, og at der især mangler speciallæger i de områder, hvor befolkningen er mest syge og har de dårligste levevilkår.
”Regeringens udspil med oprettelsen af Region Østdanmark og uddannelse af flere speciallæger giver os mulighed for at sikre bedre behandling og mindske den ulighed i sundhed, som er alt for stor i dag, hvis de nye regioner og sundhedsråd bruger mulighederne fornuftigt,” siger Susanne Wammen.

Læs den fælles pressemeddelelse fra Lægeforeningen, PLO, Yngre Læger og Overlægeforeningen/FAS 

Mange overlæger betaler selv for efteruddannelse

84% af alle overlæger fik efteruddannelse i 2023. Ud af dem har fire ud af ti ikke fået løn for alle dage, og tre ud af ti har selv betalt udgifter til blandt andet transport, ophold og kursusafgift. Det kan være i strid med overenskomsten og reglerne om tjenesterejser. Overlægeforeningen har efterfølgende fået skriftlige svar fra alle fem regioner, der bekræfter, at efteruddannelse om aftenen og i weekends tæller med som arbejdstid.

Læs artiklen her 

Stil op til Overlægeforeningens bestyrelse

I forbindelse med Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde 5. oktober er der valg til hele fem poster i bestyrelsen. Mindst to skal besættes med nye ansigter.

  • Næstformand Niel Juul genopstiller ikke. Han har siddet i bestyrelsen i seks år, som er den længste sammenhængende periode, man ifølge vedtægterne kan være valgt. Læs interview med Niels Juul om arbejdet i bestyrelsen.
  • Bestyrelsesmedlem Barbara Malene Fischer udtræder af bestyrelsen efter to år, fordi hun den 1. august tiltrådte som forskningsdirektør på Rigshospitalet og derfor flytter forening til FLCD. Læs interview med Barbara Malene Fischer om arbejdet i bestyrelsen.
  • Derudover er Bjarne Rønde Kristensen, Christina Frøslev-Friis og Britta Ørnfelt Lund på valg, og alle ønsker genvalg.
  • Endelig er der også valg til posten som kritisk revisor, idet Sven Felsby ikke genopstiller.

Alle medlemmer af Overlægeforeningen kan stille op til bestyrelsen. Fristen for at stille op er den 5. oktober. Dog kan det være en fordel at sende et valgoplæg, som bliver offentliggjort på hjemmesiden inden da. Du kan allerede nu sende dit indlæg til ld.fas@dadl.dk

Kom til FAS' års- og medlemsmøde 4. oktober 2024

Efter 17 år med fem regioner har regeringen nu præsenteret en ny struktur for sundhedsvæsenet - men løser den sundhedsvæsenets største problemer? Og får vi mindre ulighed og bedre sammenhæng med den nye sundhedsreform?
Se programmet og deltagerne i debatten (pdf) - ordstyrer er Altingets sundhedspolitiske analytiker Ole Toft.
Mødet er åbent for alle medlemmer af FAS.

Tilmeld dig her til Årsmødet