PLO'rientering 05/2025
Flere medicinstuderende i almen praksis, skriver formanden i sin leder. Læs også om svar på PLO's medlemsundersøgelse om prioritering, dit ydelsesforbrug i forhold til de nye højestegrænser, nu kan du tilmelde dig de gratis webinar om GDPR, Aftale25: LYST til ledelse, fondssystemet igen tilgængeligt, kursus for ansatte medicinstuderende, filer kan vedhæftes kørekortsattester samt status på PLO's digitaliseringsprojekter.

- Nyt fra bestyrelsen: Flere medicinstuderende i almen praksis – en vigtig udvikling for vores fag
- Hvordan skal PLO prioritere politisk? Svar på PLO’s medlemsundersøgelse inden i morgen fredag kl. 12
- Følg, hvordan dit ydelsesforbrug ligger i forhold til de nye højestegrænser
- Nu kan du tilmelde dig gratis webinar om GDPR
- Aftale25: LYST til ledelse – særlig indsats i år
- Fondssystemet er igen tilgængeligt
- Kursus for ansatte medicinstuderende – tilmeldingsfrist 23. marts
- Nu kan filer vedhæftes kørekortattester
- PLO's digitaliseringsprojekter - status vinter 2025
Flere medicinstuderende i almen praksis – en vigtig udvikling for vores fag
Vi oplever i disse år en markant og positiv udvikling i almen praksis: Antallet af medicinstuderende, der arbejder hos praktiserende læger, er de sidste ti år blevet ottedoblet. Og bare det seneste år er antallet steget med 27%.
I dag arbejder der over 2.200 medicinstuderende i almen praksis på landsplan, viser en ny analyse fra PLO. Samtidig fordeler de medicinstuderende sig bedre hos praktiserende læger over hele landet, om end der selvsagt er flest af dem i klinikkerne i og omkring universitetsbyerne.
Det er en udvikling, vi skal være glade for. De studerende får værdifuld erfaring med det daglige arbejde i almen praksis og opbygger kompetencer, de kan tage med videre i deres karriere. Og når man spørger praktiserende læger, der har studerende ansat, fortæller de om dygtige og engagerede unge mennesker, som aflaster i en travl hverdag ved at tage sig af både administrative og patientnære opgaver.
I de sidste mange år, hvor antallet af praktiserende læger har været stagnerende, er det takket være vores dygtige klinikpersonale, at kapaciteten i almen praksis er vokset. De medicinstuderende har været en vigtig del af den udvikling, ligesom vores dygtige sygeplejersker, sekretærer, sosu’er og andre personalegrupper har været det.
Allervigtigst er det dog, at når mange medicinstuderende arbejder i almen praksis, øger det sandsynligheden for, at de senere vælger almen medicin som deres speciale. Og jeg tillader mig at tage udviklingen i antal medicinstuderende med job i almen praksis som udtryk for, at der blandt fremtidens læger er stor interesse for almen medicin.
Det er aftalt i sundhedsreformen, at vi skal blive markant flere praktiserende læger. Frem mod 2035 skal vi gå fra ca. 3.400 til mindst 5.000. Vi står derfor midt i en stor opgave, men den positive udvikling blandt de medicinstuderende viser, at vi er på rette vej.
I PLO arbejder vi aktivt på at styrke denne udvikling. Vi driver blandt andet rekrutteringskampagnen Bliv Almenmediciner og har engageret studerende samt uddannelseslæger til at dele oplevelser med almen medicin og praksis på sociale medier.
Men den vigtigste rekruttering sker i vores klinikker. For når vi tager godt imod de medicinstuderende, lader dem få en meningsfuld rolle og viser dem fagets mange kvaliteter, er vi med til at sikre, at flere af dem vælger almen medicin.
Så lad os fortsætte den gode udvikling. Flere unge i almen praksis er en investering i fremtiden – både for vores patienter, for vores fag og for os selv.
Venlig hilsen
Jørgen Skadborg
Formand, PLO
Hvordan skal PLO prioritere politisk? Svar på PLO’s medlemsundersøgelse inden i morgen fredag kl. 12
PLO ønsker at sikre, at fokus i interessevaretagelsen afspejler medlemmernes behov og oplevelser, samtidig med at foreningen navigerer inden for de muligheder og rammer, der er til rådighed.
Torsdag den 20. februar udsendte PLO derfor en spørgeundersøgelsen til alle medlemmer. Omtrent 37% har bevaret, men det tal skal gerne højere op.
Har du ikke svaret, vil du have modtaget en reminder-mail fredag den 28. februar. Kan du ikke finde mailen, så kontakt sekretariatet på fx plo@dadl.dk.
Deadline for besvarelse er i morgen fredag den 7. marts kl. 12.
For yderligere oplysninger:
PLO Medlemsservice
Telefon: 3544 8490, plo@dadl.dk
-----
Følg, hvordan dit ydelsesforbrug ligger i forhold til de nye højestegrænser
Med Aftale25 er sket tre ændringer i beregningen af højestegrænser:
1. Kronikerhonorar indgår nu i beregningen
2. Udgifter pr. patient bliver køns- og aldersstandardiseret
3. Højestegrænsen ændres fra 25% til 20%
Der er udviklet nyt grundlag for beregning af alle klinikkers højestegrænse i Ydelsesoverblik i Klinik+. Dette giver en unik mulighed for løbende at se klinikkens ydelsesafregning med udgangspunkt i den nye højestegrænse: https://laeger.dk/foreninger/plo/overenskomsten-og-aftaler/overenskomst-om-almen-praksis-aftale25/aarsopgoerelse-og-hoejestegraenser
Ydelsesoverblik viser grafiske fremstillinger af den opgørelse, som ellers kun er en pdf-fil på sundhed.dk. Desuden viser Ydelsesoverblik tidstro status, hvor opgørelsen på sundhed.dk er tidsmæssigt forsinket.
Se, hvor du finder Klinik+ - og dermed Ydelsesoverblik - i dit system: https://laeger.dk/foreninger/plo/digital-praksis/klinikplus
For yderligere oplysninger:
PLO Medlemsservice
Telefon: 3544 8490, plo@dadl.dk
-----
Nu kan du tilmelde dig gratis webinar om GDPR
Som vi orienterede om sidst, så er GDPR et fokusområde for tilsyn i år. PLO afholder gratis webinar, hvor to eksperter fra Kromann & Reumert gennemgår lovmæssige GDPR-krav samt PLO’s dokumentpakke, der er vigtig dokumentation for klinikkens overholdelse af GDPR.
Vælg et af to tidspunkter (samme oplæg begge datoer). Ansatte er også velkomne:
17. marts kl. 16-17 (kromannreumert.com)
25. marts kl. 16-17 (kromannreumert.com)
Husk, at du også den 17. juni fra kl. 13-17 kan deltage i gratis webinar om IT-sikkerhed, altså beskyttelse af data.
For yderligere oplysninger:
PLO Medlemsservice
Telefon: 3544 8490, plo@dadl.dk
-----
Aftale25: LYST til ledelse – særlig indsats i år
’LYST til ledelse’ er en ny indsats rettet mod praktiserende læger med mindst 5 års erfaring som klinikejer.
Indsatsen består af tre forskellige tilbud: Webinarer, fyraftensmøder og 2-dages ledelseskurser. Det er hensigten at inspirere og motivere til ledelse og samtidigt klæde ejerlæger på til ledelsesopgaven med indsigt og konkrete redskaber.
Se alle tilbud her:
Deltagelse er gratis.
Indsatsen skydes i gang med to webinarer i april
Motiveret og kompetent personale - 8. april kl. 16.15-17.15
Sikker og hensigtsmæssig drift - 23. april kl. 16.15-17.15
For yderligere oplysninger:
PLO Efteruddannelse
Telefon: 3544 8416, kurser.plo@dadl.dk
-----
Fondssystemet er igen tilgængeligt
Fondssystemet har været midlertidigt lukket i forbindelse med årsafslutning, overførsler og tildeling af nye midler. Nu er systemet åbent igen, så du kan søge tilskud og se dine tildelte midler for 2025.
Læs mere om tilskud, og hvordan du søger.
Klik her og log ind
Tildelingen af midler til praksispersonalets efteruddannelse er baseret på antal lægekapaciteter per ydernummer registreret januar 2025. Hvis du oplever uoverensstemmelser i dette tal, er du velkommen til at kontakte fonden.
For yderligere oplysninger:
Fonden for Almen Praksis
Telefon: 3544 8498, euf.plo@dadl.dk
-----
Kursus for ansatte medicinstuderende – tilmeldingsfrist 23. marts
Det nye kursus for medicinstuderende gentages dette forår i København - og til efteråret i Odense.
Kurset fokuserer på de mere komplekse arbejdsopgaver som telefonvisitation, kommunikation, medicin og recepthåndtering, hvordan man indgår i teamet i praksis, og så giver det de studerende en grundlæggende forståelse for almen praksis’ rolle i sundhedsvæsnet.
Kurset i København løber over to dage i april og maj – læs mere
For yderligere oplysninger:
Kursuskoordinator Pernille Petersen
Telefon 3544 8416, kurser.plo@dadl.dk
-----
Nu kan filer vedhæftes kørekortattester
Siden 4. marts 2025 har læger kunnet vedhæfte særskilte filer i den digitale lægeattest for kørekort i form af fx epikriser, speciallægeudtalelser, journaler m.v. i digitale lægeattester.
Filerne må max være 30 MB. Der kan uploades op til 10 filer. Kontakt dit lægesystem, hvis du er tvivl om, hvordan du vedhæfter filer.
Læs mere i Attestnøglen (læger.dk)
For yderligere oplysninger:
Færdselsstyrelsen
digitallaegeattest@fstyr.dk
Status vinter 2025
PLO's arbejde med digitalisering tilsigter at understøtte og forbedre kommunikationen mellem læge og patient, arbejdet i klinikken og kvaliteten i behandlingen.
Se og ret klinikoplysninger i Min Læge App
Niels Ulrich Holm, PLO’s næstformand og medlem af Digitaliseringsudvalget, fortæller:
”Synes du – ligesom mig - at det kan være svært at gennemskue, hvilke oplysninger din klinik viser dine patienter i Min Læge? Dét problem vil PLO gerne løse med den nye digitale løsning Klinikvisning, der ligger i Klinik+ i dit lægepraksissystem. Når du – eller dit personale - har samtykket i Klinik+, åbnes der for at kunne se nogle af klinikkens oplysninger i jeres egen Min Læge App.
Klinikvisning viser:
- Klinikkens detaljeside med bl.a. info om adresse, telefonnummer og lignende.
- Oplysning om eventuelt nuværende ferieafløser. Det er aktuelt kun muligt at se eventuelt nuværende afløser, selvom der skulle være én eller flere kommende afløsere.
Er du i tvivl om, hvor du finder Klinik+ i dit lægepraksissystem, så se her
Webinartilbud: Lær Klinik+ bedre at kende
Få nem vejledning i, hvordan din klinik kommer i gang med at bruge flere af de digitale løsninger, som ligger i Klinik+ i lægepraksissystemet - og lær også, hvordan I kan optimere jeres anvendelse af videokonsultationer på nyt kursus. Det hedder ’Udnyt mulighederne i Klinik+ til effektiv drift af klinikken’ og gennemgår bl.a. Klinikbeskeder, Klinikvisning og Hurtig Psykatrisk Booking. Du lærer også at bruge Ydelsesoverblik med udgangspunkt i egen klinik.
Kurset foregår som to webinarer i september, og det er for både læger og praksispersonale
Webinartilbud: Videokonsultationer: Få gode vaner
På webinaret ’Har du styr på dine digitale konsultationer?’ dykker vi ned i de gode hverdagsvaner om bl.a. videokonsultationer, så du får konkrete idéer til at udnytte konsultationsformen. Det foregår i november og december og er for både læger og praksispersonale.
Løbende opdatering af Digital Svangrejournal
Der er stor tilslutning til Digital Svangrejournal i Klinik+, der bruges til gravides første svangrekonsultation. Mange klinikker har været gode til at melde ind, når de har oplevet udfordringer og uhensigtsmæssigheder, og løsningen bliver løbende justeret. Senest er spørgsmålene til de gravide i Min Læge-appen justeret en smule. Det er stadig sådan, at klinikken skal gennemgå de gravides svar, forud for at pakken af svangreblanketter skal sendes fra klinikken til fødestedet. Dette for at sikre, at fødestederne modtager gode svangrehenvisninger fra almen praksis.
Læs mere om Digital Svangrejournal og find fx vejledning
Læs fx om, hvordan du opsætter en fast konsultationstype i tidsbestillingen (i Min Læge-appen og e-portal) kaldet fx "1. graviditetsundersøgelse". Når den bookes af den gravide, sender systemet automatisk et spørgeskema til den gravide via Min Læge-app.
Er du i tvivl om, hvordan du finder Klinik+ - og dermed Digital Svangrejournal, så læs her
Sekretariatet opbygger mere viden om AI
Sekretariatet er i gang med at opbygge den nødvendige juridiske viden og kompetence til at kunne rådgive om dels brug af AI, dels konkrete AI-løsninger i almen praksis. Læs mere om AI i almen praksis og PLO’s mulighed for rådgivning m.v på denne side, der opdateres løbende