Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

I 2040 ventes antallet af personer på 80 år at være fordoblet i forhold til i dag. Alene over de næste fem år bliver der cirka 140.000 flere borgere over 70 år i Danmark. Flere ældre og kronisk syge skal have behandling i de kommende år, og det nære sundhedsvæsen skal kunne klare stadig flere opgaver, som tidligere blev klaret på sygehusene.

Hvis det nære sundhedsvæsen skal kunne håndtere de stadig flere opgaver, er der behov for, at det bliver rustet til opgaven.

Første skridt på vejen er den sundhedsreformsaftale, som regeringen indgik i maj 2022.

Sundhedsreformen indeholder tre centrale strukturelle nyskabelser i det danske sundhedsvæsen: Sundhedsklynger, Nationale kvalitetsplaner for det nære sundhedsvæsen og Nærhospitaler.

Lægeforeningen udgav som optakt til forhandlingerne et sundhedsudspil, hvor Lægeforeningen kom med bud på tiltag til sammenhæng, nærhed, kvalitet og bekæmpelse af ulighed i en sundhedsreform. Her indgik også forslag om sundhedsklynger og kvalitetsplaner, som heldigvis kom med i den endelige sundhedsaftale.

I sundhedsreformsaftale kom også et forslag om, at sygeplejersker skal have eget forbeholdt virksomhedsområde. Det mener Lægeforeningen ikke er en god ide, da det kan give uklarhed om behandlingsansvar for patienten, samt føre til unødigt merarbejde for lægerne.

Lægeforeningen arbejder for:

• At det nære og sammenhængende sundhedsvæsen bliver understøttet af nationale kvalitetsplaner, der sikrer ensartede sundhedstilbud til alle danskere.
• At der kommer lægedækning i hele landet med nok alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger.
• At der er et entydigt behandlingsansvar for patienterne.
• At der kommer en evaluering af det nuværende tilsyns- og klagesystem, der kan danne grundlag for et mere sikkert og retfærdigt tilsyns- og klagesystem.