OK26 spørgsmål og svar om den nye overenskomst for overlæger og speciallæger

SVAR: Nej. Den 0,5 time, der optjenes pr. belastet time pr. nat under rådighedsvagt på tjenestestedet kan ikke aftales konverteret til arbejdstid. 

Ja, tilfældige overskridelser skal ikke registreres for hverken speciallæger eller overlæger.

SVAR: Overlæger vil efter 1. april 2027 blive tjenesteplanlagt i normperioder på sædvanligvis 14 uger. Planlagt arbejde, som overskrider normperiodens skemalagte timer, afvikles som frihed med tillæg af 50 pct. inden for en måned efter normperiodens udløb. Herefter går timerne til udbetaling.

SVAR: Overlæger vil efter 1. april 2027 blive tjenesteplanlagt i normperioder på sædvanligvis 14 uger. Planlagt arbejde, som overskrider normperiodens skemalagte timer, afvikles som frihed med tillæg af 50 pct. inden for en måned efter normperiodens udløb. Herefter går timerne til udbetaling.

Svar: Ja, det er der.

Hvis du konsekvent oplever, at du ikke kan blive færdig med dit kliniske arbejde til den planlagte tid, så er der en grænse for, hvornår det ikke længere kan karakteriseres som tilfældige overskridelser. Så tyder det på, at arbejdsbelastningen er for høj, eller at planlægningen ikke hænger sammen. I så fald skal arbejdet honoreres eller arbejdsbyrden nedbringes.

Det er derfor vigtigt, at du sørger for at skrive omfanget af dit merarbejde ned, så du har et overblik over din faktiske arbejdstid, hvis du får behov for at drøfte det med din leder.

Hvis du oplever mange overskridelser af din arbejdstid, er det vigtigt, at du taler med din nærmeste leder om, hvordan I sammen kan bringe arbejdsmængden ned på et passende niveau eller strukturere arbejdet, så overskridelserne ikke opstår igen og igen.

Det kan for eksempel være relevant at se på, om der er booket for mange patienter i dit ambulatorium, om operationerne ligger så tæt, at skiftetiderne er urealistiske, eller om programmet generelt er planlagt så stramt, at der opstår forsinkelser. 

 Overlægeforeningen og Yngre Læger anbefaler, at hvis man ved vedvarende oplever overskridelser af arbejdstiden på mere end tre timer om ugen iværksætter en merarbejdssag i samarbejde med sin tillidsrepræsentant (TR). 

Læs mere i Overlægeforeningens vejledning her:

Vejledning - merarbejde

Vagter og hyppighed

Svar:

Ikke-skemalagt disponibel arbejdstid er en ny måde at tilrettelægge arbejdet på for speciallæger og overlæger. Det betyder, at en del af din arbejdstid ikke skemalægges, og at du som udgangspunkt selv bestemmer, hvor og hvornår arbejdet udføres.

Den ikke-skemalagte disponible arbejdstid bruges til opgaver, der knytter sig til din stilling, men som ikke er klinisk arbejde.

Det kan for eksempel være administrative opgaver som aftalte større projekter, uddannelsesopgaver, kvalitetsarbejde eller andet. Det aftales lokalt med din leder, hvor mange timer ikke-skemalagt disponibel arbejdstid du har i løbet af normperioden, og hvilke opgaver du forventes at løse.

Hvis du er ansat til 37 timer om ugen og aftaler at have fem timers ikke-skemalagt disponibel arbejdstid om ugen, betyder det, at ledelsen i gennemsnit kan planlægge dig med 32 timers klinisk arbejde om ugen over normperioden. 

Svar:

Nej. Du aftaler sammen med din leder, hvilke opgaver du skal løse i din ikke-skemalagte disponible arbejdstid.

Du bestemmer dog selv, hvor og hvornår du vil udføre opgaverne.

SVAR: For speciallæger der omfattes af den fælles overenskomst for speciallæger og overlæger bortfalder tillægget for sen varsling.

SVAR:
Overlæger på løntrin 2 beholder deres nuværende grundløn.
Overlæger på løntrin 1 i dag beholder deres anciennitetsforløb med stigning fra nuværende trin 1 til trin 2. Det samme vil gælde for overlæger der ansættes frem til 31. marts 2027.
Den højere grundløn bevares ved senere stillingsskift.

SVAR: Nej, overlæger som ikke indgår i tjeneste eller vagter kommer ikke til at gå ned i løn. Alle overlæger bevarer nuværende grundløn.

Svar:

Du vil ikke længere få et fast vagthonorar for den ubelastede rådighed i en vagt udenfor tjenestestedet. I stedet beregnes betaling for den ubelastede rådighed med 1/3 time for alle de timer, du står til rådighed, uanset om de er belastede eller ej.

Disse timer indgår i din arbejdstid. Hvis du og din leder er enige om det, kan I aftale, at du i stedet får dem udbetalt.

Derudover får du udbetalt et ulempetillæg for de effektive timer på hverdage fra kl.18 til kl. 08. Og i weekenden også i dagtiden fra kl.08 til kl. 20.

Ulempetillægget udgør 163,73 kr. i 2018-niveau. I weekenden forhøjes tilllæget i tidsrummet kl. 20-08 inkl. mandag nat og er på 198, 72 i 2018-niveau.

Som noget nyt fastslår overenskomsten, at vagten kan have en længde af mindst 6 og højst 25 timers varighed (inkl. 'overlap').

Svar:

Fremadrettet bliver overlæger omfatte af en normperiode. Når det skemalagte arbejde i normperioden gøres op, skal du have udbetalt eventuelle ekstra normtimer som merarbejde. 

Det er fortsat sådan, at tilfældige daglige overskridelser af arbejdstiden ikke registreres. 

Svar:

Vagthonoraret som betaling for den ubelastede rådighed erstattes af betaling beregnet som 1/3 timeløn pr. time for alle de timer vagten udgør - uanset belastning.

Hospitalet kan vælge, at den ubelastede rådighed i stedet for betaling indregnes i arbejdstiden.

De effektive timer, der præsteres i vagten, opgøres og indregnes i arbejdstiden 1:1

Svar:

Lokalaftaler består fortsat som en del af den lokale løndannelse for den person eller de grupper, der er nævnt i aftalerne. 

Fremover får overlæger og speciallæger fælles tillidsrepræsentanter, mens uddannelseslæger får deres egne TR. Lokalt skal man nogle steder forholde sig til, om man vil genforhandle de hidtidige lokalaftaler eller lade dem løbe videre: vil lokalaftaler om bestemte funktioner eller kvalifikationer fortsat være relevante? Skal der indgås andre og nye lokalaftaler? 

Udgangspunktet er dog, at eksisterende lokalaftaler løber videre, indtil én af parterne (ledelse eller TR) måtte beslutte at opsige dem. 

Svar:

Fra den 1. april 2027er der afsat 0,2 pct. af den samlede økonomiske ramme til styrkelse af den lokale løndannelse. Midlerne skal især bruges inden for de tre fokusområder: reformer, rekruttering/fastholdelse og ny teknologi. 

Midlerne er et supplement til den eksisterende lokale løndannelse, og det er op til de lokale parter på de regionale arbejdspladser at drøfte den konkrete udmøntning, herunder størrelsesforholdene mellem fokusområderne. 

Det vil være et fokusområde for Overlægeforeningen at understøtte det lokale arbejde i de enkelte regioner for, at disse midler så vidt muligt vil komme lægerne til gavn.

Svar:

Det er korrekt, at vagthonorarerne (undtaget for beredskabsvagt) forsvinder. I stedet får du timer, som i udgangspunktet indgår i din arbejdstid. Hvis du og din leder er enige om det, kan I aftale, at du i stedet får timerne udbetalt. 

For ubelastede rådighed ved rådighedsvagt på tjenestestedet får du 0,75 time,

For den ubelastede rådighed uden for tjenestestedet får du 1/3 time. 

Det effektive arbejde i vagten tæller 1:1 undtaget i tidsrummet mellem kl. 23 og kl. 07, hvor forholdet er 1:1,5.

Den hele time indgår i normtimeregnskabet (arbejdstid), mens de 0,5 time går til udbetaling. 

Derudover får du et ulempetillæg for de effektive timer på hverdage fra kl. 18 til kl. 08 og i weekenden fra kl. 08 til kl. 20 på 163,73 kr. i 2018-niveau. Dette ulempetillæg forhøjes i weekenden i tidsrummet kl. 20-08 inkl. mandag nat til 198,72 kr. i 2018-niveau.   

Vi arbejder på konkrete eksempler eller en beregner, så man lettere kan se, hvad ændringerne betyder for den enkelte. 

Det afhænger blandt andet af, hvor mange effektive timer der er i et vagtlag, og hvornår på døgnet de ligger.

Helt grundlæggende har den nye aftale et større fokus på arbejdstid – blandt andet ved, at alle timer nu tæller som arbejdstid. Samtidig giver aftalen mulighed for at aftale at veksle vagttimer til løn, hvis man kan blive enig med sin leder om det. 

Svar:

Nej. Med den nye overenskomst vil din tillidsrepræsentant (TR) for speciallæge- og overlægegruppen både kunne være en speciallæge eller en overlæge.

Fremover vil der på hver afdeling være to TR’ere: én for uddannelseslægerne og én for speciallæger og overlæger.

Det betyder, at man lokalt skal vælge en speciallæge eller overlæge som TR, og at den person repræsenterer begge grupper - både speciallæger og overlæger.

Svar:

Den nye overenskomst træder først i kraft den 1. april 2027. Indtil da er der ingen ændringer.

Hvis du er overlæge og TR i dag, skal du - når den nye overenskomst træder i kraft - stille op til valg igen, hvis der er mindst fem speciallæger og overlæger tilsammen på din afdeling. Valget foregår blandt dine speciallæge- og overlægekolleger.

SVAR: Ja, i den ny overenskomst vil alle overlæger efter 1. april 2027 blive omfattet af seniorbonus på 2 pct. kalenderåret efter du fylder 62 år. Seniorbonussen kan konverteres til 5 fridage.

SVAR: Ja, i den ny overenskomst vil alle overlæger efter 1. april 2027 blive omfattet af seniorbonus på 2 pct. kalenderåret efter du fylder 62 år. Seniorbonussen kan konverteres til 5 fridage.

Sædvanlig løn er grundløn og evt. personlige tillæg, men ikke ulempetillæg eller vaghonorarer. 

SVAR: Nej, du mister ikke noget, du vælger selv, om du vil beholde dine nuværende seniorvilkår eller overgå til nye.

Hvis du pr. 31. marts oppebærer seniorvilkår eller vil kunne opnå denne ret senest 31. marts 2030 (dvs. du er født senest den 31. marts 1970), skal du beslutte, om du vil bevare dine nuværende seniorvilkår eller overgå til seniorvilkårene i den nye overenskomst.

De nuværende seniorvilkår indebærer, at du får to ugers ekstra frihed, hvis du går i vagt fra hhv. 60. år ved vagt på tjenestestedet og 62. år ved vagt udenfor tjenestestedet. Hvis ud ikke går i vagt, får du ingen seniorfrihed.

Du skal vælge senest 31. marts 2027, og du kan ikke efterfølgende ændre dit valg. Vi informerer dig i god tid inden fristen.

De nye seniorvilkår består af:

Seniorbonus

Fra kalenderåret efter at du fylder 62, får du en årlig seniorbonus på 2 procent af din sædvanlige løn. 
  
Seniorbonussen kan konverteres til:

• Op til 5 betalte seniordage
• Ekstra pensionsindbetaling
• Eller en kombination

Du kan træffe valget for ét år ad gangen og skal give besked om det til din arbejdsgiver senest 1. oktober året før. Hvis du bliver på den gamle seniorordning efter 1. april 2027, vil du ikke senere kunne få seniorbonus. 

Vagtfritagelse

Aldersgrænserne bevares som hidtil for, hvornår du kan blive pålagt nattearbejde:

• Fra 62 år kan tjeneste/rådighed på tjenestestedet mellem 23-07 kun ske efter aftale.
• Fra 64 år gælder det også for vagt uden for tjenestestedet.

Det betyder i praksis en beskyttelse mod nattearbejde i de sene år af dit arbejdsliv – med mulighed for at sige nej til nattevagter.

SVAR: Ja, fremover vil overlæger også få befordringsgodtgørelse ved mertransport til et andet tjenestested end hovedtjenestestedet.

Svar:

Ja. Reglerne for tjenestesteder indenfor og udenfor regionsgrænser samt på tværs af sektorer ændres nu for overlæger. 

Som overlæge kan man fremover også arbejde på tværs af regionsgrænser og uden for sygehusvæsnet.

Man skal aftale individuelt med sin arbejdsgiver, om en eventuelt længere transporttid til det sekundære tjenestested skal indgå i ens arbejdstid eller udbetales.

Overlæger er nu også omfattet af godtgørelse for forøget transporttid. Tidligere skulle man som overlæge selv dække den første time hver dag.

Hvis man skal arbejde på et nyt tjenestested, skal det varsles med tre måneder. Det er en ændring fra tidligere, da det ikke skulle varsles, hvis transporttiden ville være mindre end en time for overlæger. 

Man får befordringsgodtgørelse (pr. 1.4 2027) efter regionens regler, hvis mertransport bliver længere.

Mertransporten er den ekstra transporttid, der er til det andet tjenestested fratrukket den tid det, ellers tager til hovedtjenestestedet. 

Ja, overlæger, der har vagter med mange effektive timer på tjenestestedet, vil få en lavere honorering pr. vagt end før.

Andre vil få en bedre honorering for deres vagter. Det gælder for de mindre belastede rådighedsvagter på tjenestestedet og helt generelt for rådighedsvagter uden for tjenestestedet.

Sekretariatet arbejder på en beregner, så du kan se, hvad ændringerne betyder konkret for dig.

Se eksempler på honorering for vagter

Svar: Både ja og nej. 

Reglerne for rådighedsvagt fra hjemmet (tilkaldevagt) ændres ikke for speciallæger. For overlæger bliver det derimod muligt, at rådigheden medregnes i normtimerne.

Hyppighedsbestemmelserne for rådighedsvagt fra hjemmet er ikke ændret.

Beredskabsvagter kan fremover varetages af både speciallæger og overlæger. Det er samtidig præciseret i overenskomsten, at man i beredskabsvagt kan kontaktes telefonisk, men at det ikke forudsættes, at man har adgang til patientjournaler - for eksempel fra en computer i hjemmet. Man skal så at sige kunne varetage vagten, mens man går en tur med hunden.

Der er også en grænse for brugen af beredskabsvagt. Vagten må som udgangspunkt ikke planlægges med fast belastning, og fremmøde på tjenestestedet bør normalt ikke ske oftere end én gang pr. normperiode.

Hvis der er behov for hyppigere fremmøde, bør vagten i stedet ændres til en rådighedsvagt uden for tjenestestedet.

Svar: Nej, slet ikke.

Selvom vagthyppighederne er ændret til hvert 5. døgn for rådighedsvagt på tjenestestedet efter kl. 23 og hvert 4. døgn for tjeneste og rådighedsvagt mellem kl. 18 og 23, vil man fortsat have størstedelen af sin arbejdstid i dagstid på hverdage.

Det skyldes først og fremmest, at det er bedst for både patienter og læger, at så meget planlagt arbejde som muligt foregår i dagstid.

I overenskomsten er det fastlagt, at ambulatorievirksomhed og elektive operationer kun må foregå i tidsrummet 07-21 på hverdage og 07-16 i weekenden. Det sikrer, at det kun er uopsætteligt arbejde, som kan udføres om natten. 

Intentionen med den nye overenskomst er dermed at flytte så meget arbejde ud af aftenen og natten som muligt. Derfor tæller de ubelastede timer mindre end de belastede timer i tidsrummet 23-07. På den måde skabes der et incitament for arbejdsgiver til at sikre, at der arbejdes mindst muligt om natten - til gavn for både patienterne og lægen.   

Hvis belastningen om natten under rådighedsvagt eller tjeneste  er høj, kan en arbejdsgiver omlægge arbejdet til to-skiftet tjeneste, hvor der kan arbejdes effektivt i 13 timer. I så fald ændres  vagthyppigheden til hvert 6. døgn. 

Svar: 

Arbejdsmiljøloven sikrer, at man ikke må være belastet med mere end 13 timer på en tjeneste eller rådighedsvagt. Derfor er det aftalt, at rådighedsvagter hen over natten (bortset fra 12-12 vagten) kun planlægges til en minimumslængde på 14 timer. De 14 timer inkluderer dermed mindst 1 times ubelastet rådighed.

Hvis vagten derimod er 16 timer lang, vil man i gennemsnit have mindst 3 timers ubelastet rådighed. 

I de nye vagtformer for special- og overlæger er der også indbygget en mekanisme, der betyder, at arbejdsgiveren betaler mere for vagter, hvor belastningen er høj. Omvendt sparer arbejdsgiver penge ved at mindske arbejdet om natten og dermed have lavt belastede nattevagter.

Der er dermed også et økonomisk aspekt som gør, at det koster mere for arbejdsgiver, når nattevagten er meget travl - og mindre, når den er rolig.  

Dermed er der indbygget incitamenter for arbejdsgiver til at minimere belastningen om natten og flytte arbejdet til dag- eller aftentid. 

Svar: Ja, hvis din vagt er meget lavt belastet.

Måden, timerne tælles på under rådighedsvagt på tjenestestedet, ændres. I dag får man som overlæge et vagthonorar for den ubelastede rådighed for en rådighedsvagt på tjenestestedet. 

Fremover vil de ubelastede timer i en rådighedsvagt på tjenestestedet tælle med 0,75 normtime pr. time – altså 45 minutter i normtimeregnskabet.

For de belastede timer gælder noget andet. En belastet time på rådighedsvagt vil tælle som én time i normtimeregnskabet i perioden kl. 07-23.

I natteperioden kl. 23-07 tæller en belastet time også som én time i normtimeregnskabet. Derudover udbetales der et beløb svarende til en halv times arbejde.

Det betyder, at man i en rådighedsvagt på tjenestestedet med meget lav belastning vil få timer i normtimeregnskabet, om end man er der. Det træder i stedet for vagthonoraret for overlæger, som gælder i dag. Til gengæld vil man i belastede vagter fortsat få samme fulde antal timer i regnskabet - og samtidig få ekstra betaling, hvis man er belastet i løbet af natten.

Formålet med de nye regler er at skabe et incitament til at reducere belastningen om natten eller flytte arbejdet til andre tidspunkter af døgnet. 

Svar:

Man må højest have rådighedsvagt udenfor tjenestedet og rådighedsvagt og eller tjeneste på tjenestestedet hvert 4 døgn, hvis det sker mellem kl. 18 og kl. 23. Hvis kombinationen  sker mellem kl. 23 og kl. 07 i gennemsnit over en normperiode, er det hvert 5. døgn. 

Svar:

Antallet af patienter på landets akutsygehuse er steget i løbet af de seneste 10 år, og flere patienter ankommer sent på eftermiddagen og om aftenen.

Danske Regioner har haft et ønske om i højere grad at kunne planlægge speciallæger til at være på arbejde i de tidsrum, hvor der er flest patienter.

Ved at give mulighed for mere aftenarbejde er det tanken, at det bliver lettere at bemande akutmodtagelserne om natten, så flere patientforløb kan blive afsluttet i løbet af aftenen.

Det betyder, at der kan blive mere arbejde om aftenen - til gengæld med mindre belastning om natten. 

SVAR: Nej, overlæger kan ikke udnævnes til stillingen som ledende overlæge 

SVAR: Ja, det gælder fortsat, at der kan gives hel eller delvis tjenestefrihed med løn til pasning af et sygt barn på dettes 1., 2., og 3. sygedag, hvis 

1. barnet er under 18 år, og 
2. har ophold hos den ansatte, og
3. fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og
4. det er foreneligt med forholdene på tjenestestedet. 

Hvis den ansatte misbruger ordningen, kan adgang til fravær inddrages. 

Bemærkning: 
I vurderingen af, om der skal gives tjenestefrihed, indgår en afvejning af barnets alder og sygdommens karakter. Tjenestefriheden regnes ikke som sygefravær.

Svar: Nej, tværtimod.

For det første bliver femårsreglen ophævet. Det betyder, at man fremover kan søge en overlægestilling, så snart man har opnået sin speciallægeanerkendelse.

For det andet kan man blive udnævnt til overlæge uden at søge et stillingsopslag, hvis man er ansat som speciallæge på løntrin 2. 

For det tredje er lønnen som speciallæge på løntrin 2 hævet så meget, at lønforskellen til overlæge er blevet mindre. Derfor har ledelsen ikke et økonomisk incitament til at undlade at udnævne flere til overlæge.
Vores forventning med denne aftale er, at flere læger vil få mulighed for at blive overlæge, hvis de har de rette kvalifikationer og der er behov for det af hensyn til opgaveløsningen.

Svar:

Nej. Speciallæger er fortsat medlemmer af Yngre Læger sammen med uddannelseslæger, ph.d.-studerende og læger ansat i uklassificerede stillinger. Overlæger er fortsat sammen med ledende overlæger og cheflæger en del af Overlægeforeningen. 
  
Det er først, når man bliver ansat som overlæge, at man skifter forening.
   
Yngre Læger og Overlægeforeningen vil fremover samarbejde om den nye overenskomst samt om at uddanne og understøtte de fælles tillidsrepræsentanter for speciallæger og overlæger.