OK26 spørgsmål og svar om den nye overenskomst for overlæger og speciallæger

Svar: Nej, tværtimod.

For det første bliver femårsreglen ophævet. Det betyder, at man fremover kan søge en overlægestilling, så snart man har opnået sin speciallægeanerkendelse.

For det andet kan man blive udnævnt til overlæge uden at søge et stillingsopslag, hvis man er ansat som speciallæge på løntrin 2. 

For det tredje er lønnen som speciallæge på løntrin 2 hævet så meget, at lønforskellen til overlæge er blevet mindre. Derfor har ledelsen ikke et økonomisk incitament til at undlade at udnævne flere til overlæge.
Vores forventning med denne aftale er, at flere læger vil få mulighed for at blive overlæge, hvis de har de rette kvalifikationer og der er behov for det af hensyn til opgaveløsningen.

Svar:

Nej. Speciallæger er fortsat medlemmer af Yngre Læger sammen med uddannelseslæger, ph.d.-studerende og læger ansat i uklassificerede stillinger. Overlæger er fortsat sammen med ledende overlæger og cheflæger en del af Overlægeforeningen. 
  
Det er først, når man bliver ansat som overlæge, at man skifter forening.
   
Yngre Læger og Overlægeforeningen vil fremover samarbejde om den nye overenskomst samt om at uddanne og understøtte de fælles tillidsrepræsentanter for speciallæger og overlæger.  

Svar:

Nej. Med den nye overenskomst vil din tillidsrepræsentant (TR) for speciallæge- og overlægegruppen både kunne være en speciallæge eller en overlæge.

Fremover vil der på hver afdeling være to TR’ere: én for uddannelseslægerne og én for speciallæger og overlæger.

Det betyder, at man lokalt skal vælge en speciallæge eller overlæge som TR, og at den person repræsenterer begge grupper - både speciallæger og overlæger.

Det er en klar forbedring af den lokale repræsentation på mange af landets afdelinger og vil sikre speciallæger og overlæger en stærk og samlet stemme, når der drøftes lokale forhold som arbejdstilrettelæggelse og lokalløn. 

Svar:

Den nye overenskomst træder først i kraft den 1. april 2027. Indtil da er der ingen ændringer.

Hvis du er overlæge og TR i dag, skal du - når den nye overenskomst træder i kraft - stille op til valg igen, hvis der er mindst fem speciallæger og overlæger tilsammen på din afdeling. Valget foregår blandt dine speciallæge- og overlægekolleger.

Svar:

Ikke-skemalagt disponibel arbejdstid er en ny måde at tilrettelægge arbejdet på for speciallæger og overlæger. Det betyder, at en del af din arbejdstid ikke skemalægges, og at du som udgangspunkt selv bestemmer, hvor og hvornår arbejdet udføres.

Den ikke-skemalagte disponible arbejdstid bruges til opgaver, der knytter sig til din stilling, men som ikke er klinisk arbejde.

Det kan for eksempel være administrative opgaver som aftalte større projekter, uddannelsesopgaver, kvalitetsarbejde eller andet. Det aftales lokalt med din leder, hvor mange timer ikke-skemalagt disponibel arbejdstid du har i løbet af normperioden, og hvilke opgaver du forventes at løse.

Hvis du er ansat til 37 timer om ugen og aftaler at have fem timers ikke-skemalagt disponibel arbejdstid om ugen, betyder det, at ledelsen i gennemsnit kan planlægge dig med 32 timers klinisk arbejde om ugen over normperioden. 

Svar:

Nej. Du aftaler sammen med din leder, hvilke opgaver du skal løse i din ikke-skemalagte disponible arbejdstid.

Du bestemmer dog selv, hvor og hvornår du vil udføre opgaverne.

Svar: Ja, det er der.

Hvis du konsekvent oplever, at du ikke kan blive færdig med dit kliniske arbejde til den planlagte tid, så er der en grænse for, hvornår det ikke længere kan karakteriseres som tilfældige overskridelser. Så tyder det på, at arbejdsbelastningen er for høj, eller at planlægningen ikke hænger sammen. I så fald skal arbejdet honoreres eller arbejdsbyrden nedbringes.

Det er derfor vigtigt, at du sørger for at skrive omfanget af dit merarbejde ned, så du har et overblik over din faktiske arbejdstid, hvis du får behov for at drøfte det med din leder.

Hvis du oplever mange overskridelser af din arbejdstid, er det vigtigt, at du taler med din nærmeste leder om, hvordan I sammen kan bringe arbejdsmængden ned på et passende niveau eller strukturere arbejdet, så overskridelserne ikke opstår igen og igen.

Det kan for eksempel være relevant at se på, om der er booket for mange patienter i dit ambulatorium, om operationerne ligger så tæt, at skiftetiderne er urealistiske, eller om programmet generelt er planlagt så stramt, at der opstår forsinkelser. 

 Overlægeforeningen og Yngre Læger anbefaler, at hvis man ved vedvarende oplever overskridelser af arbejdstiden på mere end tre timer om ugen iværksætter en merarbejdssag i samarbejde med sin tillidsrepræsentant (TR). 

Læs mere i Overlægeforeningens vejledning her:

Vejledning - merarbejde

Vagter og hyppighed

Svar:

Antallet af patienter på landets akutsygehuse er steget i løbet af de seneste 10 år, og flere patienter ankommer sent på eftermiddagen og om aftenen.

Danske Regioner har haft et ønske om i højere grad at kunne planlægge speciallæger til at være på arbejde i de tidsrum, hvor der er flest patienter.

Ved at give mulighed for mere aftenarbejde er det tanken, at det bliver lettere at bemande akutmodtagelserne om natten, så flere patientforløb kan blive afsluttet i løbet af aftenen.

Det betyder, at der kan blive mere arbejde om aftenen - til gengæld med mindre belastning om natten. 

Svar: Nej, slet ikke.

Selvom vagthyppighederne er ændret til hvert 5. døgn for rådighedsvagt på tjenestestedet efter kl. 23 og hvert 4. døgn for tjeneste og rådighedsvagt mellem kl. 18 og 23, vil man fortsat have størstedelen af sin arbejdstid i dagstid på hverdage.

Det skyldes først og fremmest, at det er bedst for både patienter og læger, at så meget planlagt arbejde som muligt foregår i dagstid.

I overenskomsten er det fastlagt, at ambulatorievirksomhed og elektive operationer kun må foregå i tidsrummet 07-21 på hverdage og 07-16 i weekenden. Det sikrer, at det kun er uopsætteligt arbejde, som kan udføres om natten. 

Intentionen med den nye overenskomst er dermed at flytte så meget arbejde ud af aftenen og natten som muligt. Derfor tæller de ubelastede timer mindre end de belastede timer i tidsrummet 23-07. På den måde skabes der et incitament for arbejdsgiver til at sikre, at der arbejdes mindst muligt om natten - til gavn for både patienterne og lægen.   

Hvis belastningen om natten under rådighedsvagt eller tjeneste  er høj, kan en arbejdsgiver omlægge arbejdet til to-skiftet tjeneste, hvor der kan arbejdes effektivt i 13 timer. I så fald ændres  vagthyppigheden til hvert 6. døgn. 

Svar: 

Arbejdsmiljøloven sikrer, at man ikke må være belastet med mere end 13 timer på en tjeneste eller rådighedsvagt. Derfor er det aftalt, at rådighedsvagter hen over natten (bortset fra 12-12 vagten) kun planlægges til en minimumslængde på 14 timer. De 14 timer inkluderer dermed mindst 1 times ubelastet rådighed.

Hvis vagten derimod er 16 timer lang, vil man i gennemsnit have mindst 3 timers ubelastet rådighed. 

I de nye vagtformer for special- og overlæger er der også indbygget en mekanisme, der betyder, at arbejdsgiveren betaler mere for vagter, hvor belastningen er høj. Omvendt sparer arbejdsgiver penge ved at mindske arbejdet om natten og dermed have lavt belastede nattevagter.

Der er dermed også et økonomisk aspekt som gør, at det koster mere for arbejdsgiver, når nattevagten er meget travl - og mindre, når den er rolig.  

Dermed er der indbygget incitamenter for arbejdsgiver til at minimere belastningen om natten og flytte arbejdet til dag- eller aftentid. 

Svar: Ja, hvis din vagt er meget lavt belastet.

Måden, timerne tælles på under rådighedsvagt på tjenestestedet, ændres. I dag får man som overlæge et vagthonorar for den ubelastede rådighed for en rådighedsvagt på tjenestestedet. 

Fremover vil de ubelastede timer i en rådighedsvagt på tjenestestedet tælle med 0,75 normtime pr. time – altså 45 minutter i normtimeregnskabet.

For de belastede timer gælder noget andet. En belastet time på rådighedsvagt vil tælle som én time i normtimeregnskabet i perioden kl. 07-23.

I natteperioden kl. 23-07 tæller en belastet time også som én time i normtimeregnskabet. Derudover udbetales der et beløb svarende til en halv times arbejde.

Det betyder, at man i en rådighedsvagt på tjenestestedet med meget lav belastning vil få timer i normtimeregnskabet, om end man er der. Det træder i stedet for vagthonoraret for overlæger, som gælder i dag. Til gengæld vil man i belastede vagter fortsat få samme fulde antal timer i regnskabet - og samtidig få ekstra betaling, hvis man er belastet i løbet af natten.

Formålet med de nye regler er at skabe et incitament til at reducere belastningen om natten eller flytte arbejdet til andre tidspunkter af døgnet. 

Svar:

Man må højest have rådighedsvagt udenfor tjenestedet og rådighedsvagt og eller tjeneste på tjenestestedet hvert 4 døgn, hvis det sker mellem kl. 18 og kl. 23. Hvis kombinationen  sker mellem kl. 23 og kl. 07 i gennemsnit over en normperiode, er det hvert 5. døgn. 

Svar: Både ja og nej. 

Reglerne for rådighedsvagt fra hjemmet (tilkaldevagt) ændres ikke for speciallæger. For overlæger bliver det derimod muligt, at rådigheden medregnes i normtimerne.

Hyppighedsbestemmelserne for rådighedsvagt fra hjemmet er ikke ændret.

Beredskabsvagter kan fremover varetages af både speciallæger og overlæger. Det er samtidig præciseret i overenskomsten, at man i beredskabsvagt kan kontaktes telefonisk, men at det ikke forudsættes, at man har adgang til patientjournaler - for eksempel fra en computer i hjemmet. Man skal så at sige kunne varetage vagten, mens man går en tur med hunden.

Der er også en grænse for brugen af beredskabsvagt. Vagten må som udgangspunkt ikke planlægges med fast belastning, og fremmøde på tjenestestedet bør normalt ikke ske oftere end én gang pr. normperiode.

Hvis der er behov for hyppigere fremmøde, bør vagten i stedet ændres til en rådighedsvagt uden for tjenestestedet.

Svar:

Ja. Reglerne for tjenestesteder indenfor og udenfor regionsgrænser samt på tværs af sektorer ændres nu for overlæger. 

Som overlæge kan man fremover også arbejde på tværs af regionsgrænser og uden for sygehusvæsnet.

Man skal aftale individuelt med sin arbejdsgiver, om en eventuelt længere transporttid til det sekundære tjenestested skal indgå i ens arbejdstid eller udbetales.

Overlæger er nu også omfattet af godtgørelse for forøget transporttid. Tidligere skulle man som overlæge selv dække den første time hver dag.

Hvis man skal arbejde på et nyt tjenestested, skal det varsles med tre måneder. Det er en ændring fra tidligere, da det ikke skulle varsles, hvis transporttiden ville være mindre end en time for overlæger. 

Man får fortsat befordringsgodtgørelse efter regionens regler, hvis mertransport bliver længere.

Mertransporten er den ekstra transporttid, der er til det andet tjenestested fratrukket den tid det, ellers tager til hovedtjenestestedet. 

Svar:

Ubelastede rådighedstimer på en rådighedsvagt udenfor tjenestestedet honoreres med 1/3 time – dvs. 20 minutter pr. time

Svar:

Fremadrettet bliver overlæger omfatte af en normperiode. Når det skemalagte arbejde i normperioden gøres op, skal du have udbetalt eventuelle ekstra normtimer som merarbejde. 

Det er fortsat sådan, at tilfældige daglige overskridelser af arbejdstiden ikke registreres. 

Svar:

Du vil ikke længere vil få vagthonorar for den ubelastede rådighed i en vagt udenfor tjenestestedet. I stedet vil du få 1/ 3 time for alle de timer, du står til rådighed, uanset om de er belastede eller ej. 

Ud over at få 1/3 time for alle timer du er til rådighed, vil du få 1:1 for alle de timer, du arbejder effektivt. 

Alle timer indgår i udgangspunktet i din arbejdstid. Hvis du og din leder er enige om det, kan I aftale, at du i stedet får dem udbetalt.

Derudover får du udbetalt et ulempetillæg for de effektive timer på hverdage fra kl. 18 til kl. 08. Og i weekenden også i dagtiden fra kl. 08 til kl. 20. 

Ulempetillægget udgør 163,73 kr. i 2018-niveau. I weekenden forhøjes tillægget i tidsrummet kl. 20-08 inkl. mandag nat og er på 198,72 kr. i 2018-niveau.   

Som noget nyt fastslår overenskomsten, at vagten skal have en længde af mindst 6 og højest 25 timers varighed (inkl. ”overlap).

Svar:

Det er korrekt, at vagthonorarerne (undtaget for beredskabsvagt) forsvinder. I stedet får du timer, som i udgangspunktet indgår i din arbejdstid. Hvis du og din leder er enige om det, kan I aftale, at du i stedet får timerne udbetalt. 

For ubelastede rådighed ved rådighedsvagt på tjenestestedet får du 0,75 time,

For den ubelastede rådighed uden for tjenestestedet får du 1/3 time. 

Det effektive arbejde i vagten tæller 1:1 undtaget i tidsrummet mellem kl. 23 og kl. 07, hvor forholdet er 1:1,5.

Den hele time indgår i normtimeregnskabet (arbejdstid), mens de 0,5 time går til udbetaling. 

Derudover får du et ulempetillæg for de effektive timer på hverdage fra kl. 18 til kl. 08 og i weekenden fra kl. 08 til kl. 20 på 163,73 kr. i 2018-niveau. Dette ulempetillæg forhøjes i weekenden i tidsrummet kl. 20-08 inkl. mandag nat til 198,72 kr. i 2018-niveau.   

Vi arbejder på konkrete eksempler eller en beregner, så man lettere kan se, hvad ændringerne betyder for den enkelte. 

Det afhænger blandt andet af, hvor mange effektive timer der er i et vagtlag, og hvornår på døgnet de ligger.

Helt grundlæggende har den nye aftale et større fokus på arbejdstid – blandt andet ved, at alle timer nu tæller som arbejdstid. Samtidig giver aftalen mulighed for at aftale at veksle vagttimer til løn, hvis man kan blive enig med sin leder om det.