Gå til indhold

Køb og salg af praksis

Når du skal købe eller sælge en praksis, er der en række forhold, du skal være opmærksom på. Det anbefales at parterne i en praksishandel benytter hver sin advokat i forbindelse med aftaleindgåelse. Nedenfor finder du mere information om, hvilke dokumenter du skal huske at udfylde og sende til PLO, før behandlingen af sagen kan begynde.

Ved køb og salg af en praksis skal følgende materiale fremsendes til Praktiserende Lægers Organisation, Kristianiagade 12, 2100 København Ø eller pr. mail til plo@dadl.dk

Praksisnavnet på kompagniskabspraksis bør være neutralt, f.eks. "Lægehus xx"

  1. Tilmelding til yderregistret almen praksis (pdf)
  2. Udskrift fra autorisationsregistret
  3.  Ophørsmeddelelse (pdf)
  4. Overdragelsesaftale (købekontrakt) i kopi. Det anbefales, at der altid benyttes advokat ved udarbejdelse af den konkrete overdragelsesaftale. PLO har til inspiration udarbejdet et oplæg til en overdragelsesaftale samt vejledning i word og pdf
  5. Dokumentation for fastsættelse af overdragelsespris for inventar, hvis værdien overstiger 80.000 kr.
  6. Goodwillberegning
  7. Kopi af de 3 seneste års praksisregnskaber
  8. Kopi af de 3 seneste års § 93-opgørelser, hvoraf vagtindtjeningen fremgår
  9. Interessentskabskontrakt i kopi (for kompagniskabspraksis). Det anbefales, at der altid benyttes advokat ved udarbejdelse af den konkrete interessentskabskontrakt. PLO har til inspiration udarbejdet et oplæg til en interessentskabskontrakt samt vejledning i word og pdf
  10. Tilladelse til udvidelse af praksis eller etablering af delepraksis. Der skal indsendes dokumentation fra regionen efter samarbejdsudvalgets beslutning om tilladelse til delepraksis, jf. overenskomstens § 13. Ligesom der skal indsendes dokumentation fra regionen om tildeling af ekstra lægekapacitet til eksisterende ydernr. eller tildeling af yderligere ydernr.
  11. Dokumentation for overdragelse af anparter-aktier (pdf), hvis praksis drives som anparts- eller aktieselskab samt en erklæring fra revisor/advokat om opgørelse af den tilladte maksimale handelspris for anparter/aktier

Bemærk, at hvis der er mangler i materialet, når det modtages i PLO, vil tilmeldingsskemaet ikke kunne videresendes til regionen, før manglerne er afhjulpet.